464
1586.
sig Underretning om, hvor store Skibe der kunne komme ud af Havnen, og derefter bestille Skibe, enten for Fragt eller paa anden Maade, til at hente Tømmeret til Foraaret. Sj. T. 16, 21.
27. Febr. (Kronborg). Pas for Jacob Møller, Borgemester i Malmøe, til at udføre en Skibsladning Egetømmer fra Norge. Udt. i Sk. R. 1, 528. Lignende Pas for Niels Madtzen, Borger i Ydsted; Skibet maa være 100 Læster stort. Udt. i Sk. R. 1, 528 b.
— Til Caspar Marckdaner. Da der aarlig bliver en Del Korn, Smør, Flæsk og andre Varer tilovers ud over det, som behøves til Udspisningen paa Koldinghus, og han har berettet, at han ikke altid kan faa anselige Købmænd til at købe det tiloversblevne til den dyreste Pris, men heller ikke har Lejlighed til uden Skade at beholde det ene Aars Indkomst efter det andet, befales det ham aarligt at sælge hvad der kan undværes fra Slottet til de Folk, der ville købe det til den i Øjeblikket gældende Pris der i Egnen, eller for den Pris, han i det hele taget kan faa, og føre det til Indtægt i Regnskabet, saa at han ikke skal have mere. Besvær dermed. Sj. T. 16, 22.
— Aabent Brev, at M. Lauritz Thomessen, der en lang Tid har været Sognepræst i Kolding og nu er meget gammel, saa han formedelst Alderdom og Skrøbelighed ikke længere kan forestaa Embedet og af den Grund har begæret sin Afsked, maa være forløvet fra Embedet, maa bosætte sig i Kolding eller andensteds, være fri for al kongl. og borgerlig Tynge og for sin tidligere Tjenestes Skyld oppebære 200 Dlr. aarlig i Pension af Tolden i Kolding fra førstkommende Paaske af. J. R. 4, 119. Til Borgemestre og Raad i Kolding. Kongen har bevilget deres Sognepræst M. Lauritz Thomissen Afsked, da han formedelst Alderdom og Skrøbelighed ikke længere kan forestaa sit Embede saa tilbørligt, som han gerne skulde og vilde, og har tillagt ham en Pension for hans tidligere Tjeneste. Da Kongen gerne vil vide dem forsørget med en anden duelig og lærd Person i M. Lauritz's Sted og nærer et bestemt Haab om, at Hr. Anders Bendtzen, som Kongen selv har beskikket til Sognepræst i Stenderup Sogn, hvor han har forholdt sig godt og berømmeligt baade med Hensyn til Levnet og Lærdom, ikke skal være uduelig og med Tiden skal blive mere og mere tjenlig til at bruges som Sognepræst
