467
1586.
til Visborg, Absalon Giøe til Kielstrup, Manderup Parsberg til Hagisholm, Albrit Friis til Harritzkier, Hans Johanssen til Hundtzlund, Niels Friis til Hesselagger, Ofue Lunge til Odden, Hannibal Gyllenstiern til Restrup, Peder Brahe til Krogholm, Johan Urne til Valsøe, Axel Brahe til Elued, Lauritz Brockenhus til Brangstrup, Oluf Daa til Rafnstrup, Predbiørn Gyldenstiern til Vosborg, Knud Grubbe til Alsløf, Morthen Venstermand til Krøininge, Gabriel Sparre til Suansholm, Knud Ulfeldt til Suenstrup, Erich Lycke til Eskier, Jacob Høg til Thrudtzholm, Niels Parsberg til Sandbye, Niels Skram til Urup, Otthe Thott til Erichsholm, Hendrich Lycke til Ofuergaard, Kield Brockenhus til Leerbeck, Erich Lunge til Stoufgaard, Erich Lange til Engelstholm, Niels Bild til Rafnholdt, Knud Brahe til Gudomlund, Ebbe Munck til Fiellebroe, Uldrich Sandbierg til Quelstrup, Falck Giøe til Skiersøe, Mogens Giøe til Bollerup, Anders Thott til Nes, Jacob Krabbe til Rydtzeholm, Oluf Bilde til Suanholm, Valdemar Parsberg til Jernit, Frandtz Randtzov, Høvedsmand paa Korsøer, Johan Rud til Møgelkier, Eske Brock til Estrup, Oluf Rosenspar til Steenholt, Jørgen Brahe til Gunderstrup, Hendrich Bilde til Mogenstrup. Sj. T. 16, 23 b¹. Jvfr. 15. April.
4. Marts (Frederiksborg). Til Dr. Povel Matzen, Superintendent i Sjællands Stift, og Professorerne ved Universitetet i Kiøpnehafn. M. Niels Huid, Superintendent i Skaane Stift, har klaget over, at en Præstemand, ved Navn M. Jacob, der er dømt fra sit Kald formedelst et utilbørligt Skandskrift, som han har tilskrevet Hendrich Brade, i en Borgers Hus i Lund ved sin Drik har ladet lege og kvæde for sig en utilbørlig, ærerørig Skandvise, som er gjort om M. Niels enten af Præsten selv eller andre Æreskændere; den følgende Dag er M. Jacob kommen i M. Niels's Gaard og har brugt mange Skældsord mod ham, ligesom han den følgende Aften er kommen for hans Laage med mere Selskab og har ladet samme Skandvise synge. Kongen, der med største Fortræd har erfaret dette, har ladet Æreskænderen eftertragte, faaet fat i ham, sat ham paa Kiøpnehafns Slot og foreholdt ham Klagen, hvorefter han har bekendt, at han ikke alene har ladet Visen kvæde for sig, men ogsaa selv har lavet en stor Del af den. Da Kongen billigvis maa tænke paa, hvor besværligt saadant Skandskrift eller Vise maa være enhver ærekær Mand, saa vel af ringe som af høj Stand, hvorfor 1 Tr. Vedel Simonsen, Familieefterretn. om de danske Ruder II. 267 f. (Brevet til Johan Rud).
