Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1584–1588).pdf/472

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

471

15. Marts (Kronborg).

1586. Forleningsbrev for Frandtz Randtzov paa Korsøer Slot, som han nu selv har i Værge. Han skal aarlig svare 100 gl. Dlr. i Afgift af den visse Indkomst, gøre Regnskab for den uvisse Indtægt, hvoraf han selv maa beholde Halvdelen, dog forbeholder Kongen sig alene al Told, Sise og Vrag, og tjene Riget med 4 geruste Heste. Han maa selv beholde Avlen til Ladegaarden, men skal være forpligtet til at underholde Kongen med Følge og Heste en Nats Tid, naar Kongens Vej falder der forbi. Han skal have de gejstlige i Lenet i Forsvar, oppebære Kronens Tiender og al anden med den gejstlige Jurisdiktion følgende Indtægt og gøre Rentemesteren Regnskab derfor. Sj. R. 12, 508.

— Aabent Brev, hvorved Kongen der har bragt i Erfaring, at mange i Korsør Len, baade adelige og andre, tilholde sig Kirkegaarde, Kirkeskove og anden Kirkens Ejendom, nogle i den Formening, at de ere pantsatte til dem af tidligere Kirkeværger, andre under andet Paaskud strengelig befaler alle, der have og tilholde sig saadan Kirkens Ejendom og Rettighed, at fremlægge deres Adkomster derpaa, naar Frandtz Randtzov tiltaler dem derfor og lader dem indstævne til Tinge. Ville de ikke fremvise deres Adkomstbreve, skulle de baade have forbrudt disse og den Ejendom, de lyde paa, og desuden staa Kongen til Rette, hvis de derefter med Urette tilholde sig nogen Kirkeejendom. Sj. R. 12, 508 b. Til Jochim Leist. Da han har begæret skriftlig Ordre om, hvorledes han skal forholde sig med Underholdningen af Kongens Vildtskytter, Jægere og Jægerdrenge, der ingen Kostpenge have, naar de komme der til Slottet [Frederiksborg], for at kunne lægge den ved sit Regnskab, befales det ham at give dem Underholdning med Mad og Øl og Foder og Maal til deres Heste og indskrive det i sit Regnskab. Udt. i Sj. T. 16, 31. Kvittans til Erich Lycke til Skoufgaard, der nu i Overværelse af Jørgen Rossenkrantz til Rossenholm og Christen Skeil til Fussingøe har gjort afdøde Jørgen Munck til Oxevangs Sønner, Hans og Frederich, som nu ere komne til deres Lavalder, Regnskab for sit Værgemaal for dem. Han har nu leveret dem hvad han havde modtaget til Inventarium, betalt dem hvad han havde oppebaaret af deres Gods og blev dem intet skyldig. J. R. 4, 120.

— Til Hans og Frederich Munck. Erich Lycke til Skouf-