Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1584–1588).pdf/483

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

482

1586.

hans Foged har aflagt paa Renteriet og indleveret der. For at han kan faa Besked herom, har han anmodet om at maatte faa disse Regnskaber, hvilke det herved paalægges Christoffer Valckendorff at opsøge og levere ham, da han jo har givet Kongen Kvittering for Værgemaalet og denne derfor ikke har nogen Interesse af disse Regnskaber. Sj. T. 16, 28 b.

28. Marts (Kronborg). Livsbrev for Fru Giøruel Faddersdatter, Hr. Lauge Brahis Enke, der nu med fri Vilje og velberaad Hu har tilskødet Kronen hendes Hovedgaard og Herresæde Tholthestad i Guldbrandtzdal i Norge med alt hendes omliggende Gods, paa 11 Gaarde i Sørbye og 22 Gaarde i Grødbye i Skaane, uden Afgift. Sk. R. 1, 531 b.

— Til Johan Bocholdt. Pouel Hanssen, der i 2 Aar har tjent Kongen som Købsvend og Foged paa Vespenøe, men har vist sig utro og i sit Regnskab har bedraget Kongen for mere end 1000 Dlr., er derfor bleven dømt til at straffes som en Tyv. Kongen har dog bevilget, at han maa blive henrettet med Sværd og siden begravet, men for at andre, som tjene Kongen der paa Landet, kunne spejle sig deri, befalet, at han skal sendes til Vespenøe og staa sin Ret der. Da der ingen Skarpretter findes paa Vespenøe, skal Johan Bocholdt, saa snart Kongens Købmand Oluf Matzen sender ham Kongens Brev, straks med Oluf Bagge sende en Skarpretter over til Øen og lade Pouel Hanssen staa sin Ret. Udt. i N. T. 1, 341.

29. Marts (—). Til Kirkeværgerne for alle Landkirker i Aarhus Stift. Da Suenstrup Kirke i Vonsild Herred skal være meget bygfældig baade paa Mur og Tag og ikke let kan istandsættes, fordi den har meget ringe Indkomst og næsten intet i Forraad, har Kongen bestemt, at alle Landkirker i Aarhus Stift, som have Forraad og ikke selv have Hjælp behov, hver skal give 1/2 Dlr. til Suenstrup Kirke, hvis Kirkeværger skulle oppebære Hjælpen og efter Superintendentens eller Herredsprovstens og de bedste Sognemænds Raad anvende den udelukkende til Kirkens Istandsættelse. Det befales alle Kirkeværgerne at udrede Hjælpen i god Tid. J. T. 3, 67 b.

30. Marts (—). Til Arrild Uggerup, Embedsmand paa Helsingborg. Da Kongen til sin egen Underholdning og til anden Udspisning, medens han ligger her, behøver adskillig Fetalje, som ikke altsammen straks kan faas her, skal han hver Uge, saalænge