Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1584–1588).pdf/491

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

490

1586.

svares Landgilde, dels til Kirken, dels til andre Lodsejere, der have Part i Laksegaarden, og de have samtidig beklaget sig over, at de siden Udstedelsen af Kongens aabne Brev [6. Juli 1584] om, at Laksefiskerierne skulle optages St. Jacobs Dag [25. Juli], næppe kunne faa saa meget, at de dermed kunne udrede Landgilden, fordi nogle Borgere efter Laksegaardens Opsættelse omkring 1. Maj understaa sig til dels selv at bruge Dragegarn mellem Stranden og Laksegaarden, dels indleje Bønder og andre udenbys Folk at drage med Garn, hvilket er til stor Skade baade for Borgemestre og Raad og andre Lodsejere. For at der kan blive truffet en rimelig Bestemmelse herom, og for at hverken Borgerne i Halmstad eller Kronens Bønder og andre Lodsejere der omkring, som kunne være interesserede deri, skulle komme til kort, skulle ovennævnte to med det første undersøge, hvorledes det forholder sig med Fiskeriet, og siden overveje, hvilken rimelig Ordning der kan træffes, opsætte deres Betænkning skriftlig og med det første sende Kongen den. Sk. T. 1, 440 b.

7. April (Kronborg). Befaling til Henning Giøe om til 1. Maj at overlevere Niels Friis til Hesselagger Nykiøping Slot og Len med Inventarium, Jordebøger, Breve, Registre og andet. F. T. 1, 464.

8. April (—). Til Fru Abel Kaaes og Jomfru Ingebore Bilde. Da Kongen, der for nogen Tid siden skrev til dem, at han i Forening med nogle Raader og gode Mænd en 14 Dage efter Paaske vilde optage den mellem dem værende Trætte til Forhandling, nu har faaet Forhindringer og ikke kan tage Sagen for til den bestemte Tid, men vil tage den for paa den almindelige Herredag i Kiøpnehafn Hellig Trefoldigheds Søndag [29. Maj], anmodes de, da det kun er en ringe Udsættelse, om at lade Trætten bero til den Tid, ikke foretage noget Lovmaal mod hinanden og møde paa Herredagen for Kongen, der saa vil gøre sig Flid for at bilægge Trætten. Sk. T. 1, 441.

9. April (—). Gavebrev til Hendrick Rammel til Beckeskouf og hans Arvinger paa en Kronens Jord og Ejendom i Helsingøer, som afdøde Pouel Seigermager tidligere boede paa, liggende til Gaden paa den søndre Side imod Slottet, vest for den Gaard, som Kongen har tilhandlet sig af Johan Due, og øst for det lille Bystræde, som løber ned til Stranden imellem ovennævnte Jord og det indhegnede Jordsmon, som tilhører Anthonis Bygmester. Der