Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1584–1588).pdf/507

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

506

1586.

har haft, til den, Kongen beskikker til hans Eftermand. Sj. T. 16, 47 b¹

11. Maj (Frederiksborg). Aabent Brev, at Frandtz Lauritzen, Borgemester i Helsingøer, og hans Hustru Benthe Pouelsdatter, der af fri Vilje og velberaad Hu og med Samtykke af deres nærmeste Arving, Borgemester Peder Pederssen i Kiøge, have tilskødet Kronen deres Gaard i Helsingøer, maa beholde denne Gaard kvit og frit, saalænge de leve, dog skulle de holde den i tilbørlig Stand; endvidere maa Benthe Pouelsdatter, saafremt hun overlever Frandtz Lauritzen, uden Afgift og Tynge beholde Gaarden Hornseholm med dertil hørende 4 Bol, som Frandtz Lauritzen nu har i Forlening, saalænge hun lever. Sj. R. 12, 526 b. Aabent Brev, hvorved Kongen i Betragtning af den Tjeneste, Frandtz Lauritzen har gjort Kongen og Helsingøer By som Borgemester, bevilger, at hans Hustru Benthe Pouelsdatter, saafremt hun overlever ham, maa blive boende i Helsingøer og være fri for Skat, Hold, Vagt og al anden kongl. og borgerlig Tynge, saalænge hun sidder som Enke, og lover at forsvare hende, hvis nogen vil forurette hende i hendes Enkestand. Sj. R. 12, 527. Aabent Brev, at Borgemestre, Raad og Borgerskab i Helsingøer have berettet, at da der omkring Byen er en skarp Egn, saa de lide stor Mangel paa Straafoder, have nogle Borgere med Lensmandens Samtykke faaet sig udvist nogle smaa Løkker og Haver paa Byens Fortaa til at indtæppe mod at svare Jordskyld deraf til Helsingør, hvilke Løkker og Haver i gammel Tid, saaledes som gamle Diger og Grave vise og det er gamle Mænd vitterligt, skulle være blevne indhegnede og brugte, førend Byen blev afbrændt af Rigens Fjender og Menigheden kom saadan i Armod, at den ikke kunde holde dem vedlige som før, hvorfor de indtil nu have ligget øde. Paa deres Begæring har Kongen nu bevilget, at Indbyggerne i Helsingøer maa indhegne ovennævnte Fortaa og Grund indtil Skoven, mere og videre end tilforn, og bruge Jorden til Agerjord og Saaland, til Avl og anden Brug, saaledes som de kunne gøre sig den nyttigst. Borgemestre og Raad skulle skifte Jorden mellem Borgerne efter enhvers Lejlighed og sætte hver Part for en tilbørlig Jordskyld, som aarlig skal svares og anvendes udelukkende 1 Sk. R. 1, 534 er indført et Skødebrev, dat. 10. Maj 1586, Kbhvn., fra Kirsten Lindenov til Vandaas, Sten Bildes Enke, til Kronen paa Gods i Skaane. (Se Kronens Skøder.)