519
1586.
har faaet Casper Marckdaners Brev eller er bleven vidende om Sagen, befales det ham at udføre alle Lovmaal over Vildtskytten, tage endelig Dom over ham og gøre sig den yderste Flid for at faa ham opspurgt og faa fat i ham. J. T. 3, 77.
31. Maj (Kbhvn.). Til Bønder og menige Almue, hvem de end tjene, i Danmark. Da Riget i sidste Fejde er kommen i stor Gæld, hvorfor en Del af Kronens Len og Gods er sat i Pant, hvilket har medført en Forringelse af Rigets Indkomst, har Danmarks Riges Raad til Indløsning heraf bevilget Kongen en almindelig Skat og Landehjælp af Bønder og menige Almue over hele Riget, saaledes at hver 10 jordegne Bønder skulle lægges i Læg sammen og give 20 enkende Dlr., hver 10 Bønder, som ikke have frit Jordegods, men have fæstet deres Gaarde og bruge Avl, skulle ligeledes lægges i Læg sammen og give 10 enkende Dlr., overalt skal den rige hjælpe den fattige; hver Smed, Skomager, Skrædder, Murmester og Møller, som bor paa Landsbyerne og bruger Avl, skal give 1 enkende Dlr., og de, som ikke bruge Avl, hver 1/2 Dlr. ; hver Pebersvend skal give 1 Dlr. og hver Husmand og Indeste 12 Dlr.; enhver Tjenestedreng, som tjener for fuld Løn, skal give 1/2 Dlr., enten han har Kornsæd eller ej, og enhver, der ikke tjener for fuld Løn, 1 Ortsdlr. Hvor der bor flere Bønder paa én Gaard, enten det er jordegent eller Fæstegods, og de ellers bruge Avl, skal den bedste i Gaarden skrives for hel Skat og de andre skatte som Indester. Alle Ugedagsmænd, der bo for Kongens egne Slotte, Klostre eller Gaarde, skulle hver give 12 Dlr. Ingen, hverken Fogder, Skrivere eller andre, skulle være fri for denne Skat undtagen Adelens egne Ugedagsmænd, der bo ved Sædegaarde, den holder Avl paa, ligge i samme Sogn som Sædegaardene og have været fri fra Arilds Tid; Lensmændene skulle passe paa, at ingen regnes for Ugedagsmænd, som ikke bør regnes derfor, saafremt de ikke selv ville staa til Rette derfor. Skatten skal være ude til Fastelavn i det allerseneste. Skriverne skulle ingen Penge have for at skrive Skatten. Bønderne skulle møde paa de Steder, det befales, for at lade sig skrive og lægge for Skatten og siden udrede den i rette. Tid, saafremt de ikke ville tiltales. Kongen vil til Gengæld være dem alle en naadig Herre og Konge og i alle Maader vide deres Gavn og Bedste. Sj. T. 16, 50 b.
