528
1586.
Forbud mod Udførsel af Havre af Riget igen ophæves, da Kongen mærker, at der nu næsten allevegne er godt Forraad paa Havre; enhver maa herefter frit udføre Havre af Riget, dog Kronens Told og Rettighed i alle Maader uforkrænket. Sj. T. 16, 56.
6. Juni (Kbhvn.). Til de Lensmænd¹, der have den gejstlige Jurisdiktion i Befaling. Kongen har bragt i Erfaring, at Kirkerne mange Steder i Riget ere meget bygfældige, fordi der intet Tilsyn har været med, hvorledes Kirkernes Indkomst anvendes til Kirkernes Nødtørft; dette er betroet til uforstandige Bønder, og siden sendes der en Skriver for at høre Regnskabet, men der ses ikke efter, hvad der er bygget eller hvad der behøver at bygges paa Kirkerne. For at der kan haves noget bedre Opsigt hermed, har Kongen skrevet til alle Lensmænd, der have gejstlig Jurisdiktion i Befaling, om at undersøge alle Kirkernes Tilstand i deres Len og siden føre Tilsyn med Kirkernes Bygning og Forbedring. Det befales ham derfor at begive sig til alle de Kirker i hans Len, som Kronen har Jurisdiktion til, og som ikke tilhøre noget Kapitel eller Provsti, nøje undersøge deres Bygning, hvad bygfældigt der findes paa dem, og hvad Forraad der findes hos hver Kirke. Hvor der findes bygfældige Kirker, som ikke kunne blive hjulpne ved deres egen Indkomst, skal han overveje, hvorledes de bedst kunne hjælpes, enten ved at andre Kirker, som ere ved Forraad, komme dem til Hjælp eller paa anden Maade, og tilskrive Kongen klar Besked, for at denne kan træffe nærmere Forordning derom. Han skal herefter have tilbørligt Tilsyn med de Kirker, han har i Befaling, at de ikke, som hidtil, skulle blive forsømte, men han maa aldeles ikke befatte sig med Kirker, som Kapitler eller Provstier have Rettighed til. Sj. T. 16, 56 b 2.
— Lignende Skrivelser til alle Kapitlerne om at føre Tilsyn med de Kirker, som høre til Kapitlerne. Udt. i Sj. T. 16, 57. Orig. (til Ribe Kapitel) i Provinsark. i Ribe. Forordning om, at Købstæder ikke skulle have Landstingsret undtagen København, Malmø og Ribe. Sj. T. 16, 58 b. (Se Secher, Forordninger II. 449 f.)
— Sj. T. 16, 58 b se 4. Juni. Til Stiftslensmændene Albret Friis i Riiber Stift, Mandrup Parsberg i Aarhus Stift, Jørgen Skram i Viiborg Stift, Ofue Lunge 1 De opregnes alle med deres Len. 2 Tr. Rørdam, Dsk. Kirkelove II. 401 f.