530
1586.
stad Herred, der have været med i Oprøret i Halmstad, have henvendt sig til Kongen og berettet, at det for denne Forseelse er paalagt hver af dem til evig Tid aarlig at svare noget Skatteved og Skattehø, hvilket de aldeles ikke kunne gøre uden at blive ødelagte, og de have derfor begæret, at de i Betragtning af deres arme Vilkaar og Landets Lejlighed maa optinge for denne Forseelse og betale en rimelig Sum Penge efter deres Evne og siden være fri for Veddet og Høet. Naar de besøge ham med dette Brev, skal han derfor forhandle med dem om Betalingen af en rimelig Sum Penge til en bestemt og bekvem Tid, for at de ikke skulle slippe helt ustraffede derfra, og siden ikke besvære dem med yderligere Paalæg. Sk. T. 1, 446 b.
6. Juni (Kbhvn.). Forleningsbrev for Niels Friis til Hesselagger paa Nykiøping Len efter Henning Giøe. Han skal i aarlig Genant have 300 Dr., 3 Læster Rug, 8 Læster Byg og Malt, 3 Læster Havre, 5 Skippd. Humle, 300 Sider Flæsk, men, naar der er Olden, i Stedet for Flæsket 150 Fedesvin af Skoven, 24 levende Køer, 200 levende Lam, 200 Gæs, 400 Høns, 7 Tdr. Smør, 2 Læster norske Sild, 11, Læst saltet Torsk, 1 Læst Ærter, 20 Dlr. til tørre Fisk, Jordebogens Ved, Humlestager, Sildegarn og Vodkalve og Avlen til Syndergaardt, dog skal Kongen have frit Hø og Strøelse, naar han kommer did. For den øvrige visse Rente, regnet fra 1. Maj 1586, skal han gøre Regnskab og ligesaa for den uvisse Rente, hvoraf han selv maa beholde Fjerdeparten. dog forbeholder Kongen sig alene al Told, Sise og Vrag. Naar enten Kongen selv eller fremmede Fyrster eller deres Gesandter komme til Slottet og underholdes der i nogen Tid, skal han tage Bevis eller underskrevne Sedler paa hvad der fortæres og føre det til Regnskab. Han maa ikke beregne Kongen nogen Bekostning, naar han fremsender sine Skrivere med Regnskabet. F. R. 1, 607. Kgl. Beskærmelsesbrev for M. Rasmus Heidemand, Ærkedegn i Riiber Domkirke, der har berettet, at han paa Kapitlets og Ærkedegnedømmets Vegne har Trætte med nogle af Kongens Undersaatter om Kapitlets og Ærkedegnedømmets Rettighed og undsiges af nogle af disse, saa han ikke ved sig sikker; enhver, der har noget at beskylde ham for, skal gøre det med Lov og Ret for hans tilbørlige Dommere og ikke paa anden Maade. J. R. 4, 146.
— Til Herredsfogderne i de Herreder, hvori Dueholm Kloster
