Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1584–1588).pdf/545

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

544

1586.

Kapitlets Frihed og Rettighed over Kirkerne i Lye Herred og Møgelthønder Birk med Hørelse af Kirkeregnskaber og Bortfæstning af Kirkegaarde, Kirkejorder og Kirketiender, fordi de gode Mænd, der have erhvervet kgl. Breve paa Kronens Rettighed og Herlighed i Kirkegaarde i ovennævnte Herred og Birk og paa Jus patronatus til Kirkerne, dermed tillige ville tilholde sig den Rettighed, som fra Arilds Tid har fulgt Kapitlet. Da Kongen imidlertid har stadfæstet Riiber Kapitels Privilegier og for ikke at formindske disse, selv hvor det kunde være Kronen selv belejligt, har udlagt Kantordømmet i Riibe Vederlag af Kronens Gods paa andre Steder for den Rettighed, som det havde til Kirker, Kirkegaarde og Kirkejorder i Koldinghus Len, vil han saa meget mindre krænke Kapitlets Rettighed ved at forskrive den til andre og har derfor ogsaa i nogle af sine udgivne Breve forbeholdt Kapitlet dets Rettighed og Herlighed med Høring af Regnskaber og i andre Maader. Kongen vil ogsaa have sine Breve forstaaede saaledes, saa at de, der have faaet disse, skulle nyde den Rettighed og Herlighed til Kirker, Kirkegaarde, Kirkeejendomme og Tiender i Lye Herred og Møgelthønder Birk, som hidtil har fulgt Kronen til Riiberhus, Throiborg eller Møgelthønder, men Riiber Kapitel ligeledes beholde al den Rettighed og Herlighed, som det havde, førend Thrøiborg og Møgelthønder kom fra Kronen. J. R. 4, 153 b. Til Hans Blumme, Hans Lange og Casper Marckdaner, Embedsmænd paa Haderslefhus, Lundenes og Koldinghus. M. Rasmus Hedemand, Ærkedegn i Ribber Domkirke, har klaget over, at Bendichtz Rantzou til Møgilthønder baade mundtlig og skriftlig har anfaldet ham med mange ærerørige Skændsord for hans Klager over, at der gjordes Kapitlet og Ærkedegnedømmet Forfang paa deres Ret til at høre Kirkeregnskaber og til at bortfæste Kirkegaarde og Kirkejorder og paa anden Rettighed, som om hans Beretning skulde være usand. Da Rasmus Hedemand til Forsvar mod disse ærerørige Beskyldninger vil tage nogle Godtfolks Vidnesbyrd, der kende til Forholdene, og har anmodet Kongen om at beskikke nogle gode Mænd til at høre disse Vidnesbyrd, befales det dem at meddele Rasmus Hedemand Stævning over de Vidner, han vil stævne for dem, og med det første mødes, forhøre Vidnerne under Ed, foreholde dem at bekende, hvad de vide, og give Vidnesbyrdene beskrevne under deres Signeter; de skulle dog give Bendichtz Rantzou lovligt Varsel herom. J. T. 3, 86.