Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1584–1588).pdf/577

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

576

1586.

Jørgen Daae har tilbudt ham alle de laante Penge, og han har haft Betænkelighed ved at modtage en ringe Del uden at have Sikkerhed for Resten; med Hensyn til Jørgen Daaes Undskyldning angaaende Udgifterne til Begravelsen har han erklæret, at Skipperen har opført Pengene i Albrit Albritssens Regnskab, hvorfor han ikke ved at kræve dem andre Steder end hos Jørgen Daae, til Vilje og Ære for hvem de ere udlagte; Skipperen er nu selv til Stede og ønsker, hvis Jørgen Daae har noget at kræve hos ham, intet hellere end at pleje Lov og Ret. Albrit Albritssen har derfor paa egne og Skipperens Vegne begæret, at der maa blive beskikket nogle gode Mænd til at forhøre Sagen og hjælpe enhver til Ret, saa han siden kan faa sin Betaling. Denne Begæring har Kongen ikke kunnet nægte og befaler dem derfor med det første at samles i Kiøpnehafn, indstævne Jørgen Daae, Albrit Albritssen og Skipperen for sig, undersøge hele Sagen, afgøre den enten ved mindelig Forhandling eller ved Dom og give alt beskrevet. Sj. T. 16, 79 b.

6. Sept. (Frederiksborg). Bestalling for Hendrick Rasmussen i Sindbierg 1, der skal have Opsigt med, at Kronens Skove i Hørsholms Birk ikke forhugges uden Lensmandens eller hans Fuldmægtigs Vidende. For at han kan komme til at bo nærmere ved Skovene, skal han have Kronens Gaard Rode i Hørsholms Birk og den i Rode boende Bonde i Stedet Hendrick Rasmussens Gaard i Sindbierg, hvilket Fogder og Slotsskrivere skulle ordne i Gert Rantzovs Fraværelse. Sj. R. 12, 566 b.

— Til Erich Bilde til Søeholm. Som han husker, er der i Forliget mellem ham og Brødrene Knud og Peder Rud angaaende deres Broder Jørgen Rudz Bane bestemt, at han til en evig Amindelse og kristelig Bekendelse skal give 1000 Dlr. og 1 Læst Korn i Jordegods til de fattige. Der er nu berettet Kongen, at Antallet af fattige og skrøbelige i Almindeligt Hospital i Kiøpnehafn forøges stærkt, og at Folk daglig søge did fra alle Steder, fordi det ligger i Rigets Hovedstad, og der er, da Hospitalets Indkomst er ringe, andraget om, at de 1000 Dlr. maa blive givne. til dette Hospital. Kongen har bifaldet dette og befaler ham at give Pengene til Kiøpnehafns Hospital og med sit Brev gøre en kristelig Forordning om dem, saa at en tilbørlig bestemt aarlig Rente af dem kan komme Hospitalet til Bedste. Hvis han 1 Sandbjærg, Lynge-Kronborg H. 2 Rudegaard, Sokkelunds H.