Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1584–1588).pdf/578

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

577

1586.

ikke straks kan betale alle Pengene, skal han blive enig med Hospitalsforstanderne om at maatte beholde Pengene for en rimelig aarlig Rente, indtil hans Lejlighed bliver saaledes, at han kan betale dem. Kongen overlader til hans egen Afgørelse, hvor og til hvilket Hospital han vil fundere det Gods, han skal give, og venter bestemt, at han, som aftalt er, efterkommer baade det ene og det andet. Sj. T. 16, 811.

6. Sept. (Frederiksborg). Til Christoffer Valckendorff. Oluf Galde til Egebierg har anmodet om at maatte faa den ham i hans Bestalling tillagte Besolding betalt ogsaa for den Tid, han har haft Mandals Len i Norge i Forlening, da han kun en kort Tid har haft Lenet, der nu er blevet opskrevet ham, og har haft store Bekostninger baade med at rejse op til og ned fra Norge og i andre Maader, og da Bestallingen ikke har været opsagt ham. Da Lenet har været Oluf Galde til mere Skade end Fordel, har Kongen bevilget, at hans Aarspension enten maa blive betalt ham eller blive afkortet i den Afgift, han maatte være pligtig til at betale af Lenet, hvilket Christoffer Valckendorff skal iagttage. Naar Kongens Skibe skulle sendes ud, skal han minde Kongen baade om Oluf Galde og andre, der ligeledes have Bestalling, for at de kunne blive brugte og gøre noget for Pengene. Sj. T. 16, 81 b.

— Til [Borgemestre og Raad i] de Købstæder ved Søsiden over hele Riget, der ville besøge Sildefiskeriet i Norge. Kongen har af de af Tolderne ved Sildefiskeriet i Norge aflagte Regnskaber erfaret, at en Del Fiskere, der komme op til Sildefiskeriet, efter, som sædvanligt og tilbørligt, at have taget Tegn hos Kongens Tolder frit ligge og fiske der en Tid efter deres eget gode Behag og siden drage bort uden at betale nogen Aaresild eller anden Rettighed, som de med Rette skylde Kongen; naar man siden lader søge efter dem og deres Navne i de Købstæder, hvor de for Tolderen have angivet at høre hjemme, findes de ikke der med det Navn, de have opgivet. Da Kongen derved kommer meget til kort paa sin Rettighed og saadanne Bedragerier tage til Aar for Aar, har han, for at forekomme saadan Underfundighed, bestemt, at de Undersaatter i Købstæderne, der ville begive sig til Sildefiskeriet i Norge for at fiske, skulle have Bevis med fra den ældste Borgemester i den Købstad, hvori de have hjemme, og at Tol- 1 Tr. O. Nielsen, Kbhvns. Dipl. IV. 675 f. De opregnes alle.