Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1584–1588).pdf/586

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

585

1586.

terne paa Bytte¹ bevilger, at de ved Havnen under Bytte, som kaldes Bytteminde, hvilken Havn blev afskaffet ved den sidste almindelige Forordning [22. Aug. 1585] om Havnene paa Falster, indtil videre maa udskibe deres egne avlede Varer, som Kaal, Rødder, Roer, Lam, Høns, Gas osv., og indskibe hvad de købe til eget Behov; derimod maa de ikke dér udskibe Korn, Øksne, Køer eller Heste, hvorved Kronens Told kunde forkrænkes, og hvis de indføre Varer, som Kronen skal have Told af, skulle de angive og fortolde dem paa de tilbørlige Steder. De maa ikke tage andre Bønder paa Falster i Kompagni med sig eller under det Skin bruge underfundigt Samkøb eller Forprang. F. R. 1, 6092.

6. Okt. (Gedesgaard). Aabent Brev, at Kongen der har bragt i Erfaring, at nogle af Kronens Bønder under Olleholm tilholde sig jordegen Rettighed eller anden synderlig Frihed paa de Kronens Gaarde, som de bo i, uden dog at have nøjagtig Besked derpaa har givet Lensmanden Hack Ulfstand Ordre til at kalde alle saadanne for sig og undersøge, hvad Breve eller Besked de have. Det befales alle at møde for Hack Ulfstand, naar han tilsiger, og fremvise de Købe- og Arvebreve eller andre Breve, som de have paa saadan Rettighed eller Frihed, hvorefter alle skulle beholde den Frihed, som de befindes. at have Ret til. Vil nogen ikke fremvise sine Beviser, skal Hack · Ulfstand tage Gaarden til sig som Kronens, indtil Beviserne fremlægges. F. R. 1, 610. Befaling til Hack Ulfstandt, der efter Kongens mundtlige Ordre har taget fat paa at oprydde de tilgroede og meget forfaldne Grave omkring Olleholm, om at lade Gravene rydde og istandsætte paa bedste Maade og indskrive Udgiften dertil i sit Regnskab. F. T. 1, 467.

8. Okt. (—). Til Niels Friis. Kronens Tjenere paa Giedtzøer have berettet, at de altid have haft fri Ildebrændsel og Gærdsel i Giedtzøer Skove og derfor svaret en aarlig Skyld, som kaldes Skovleje, men at det nu er dem aldeles forbudt at nyde saadan Brug i Skovene, og de have anmodet om igen at maatte faa Ildebrændsel og Gærdsel i Skovene, da de ikke kunne faa det andenstedsfra. Da Kongen husker at have udstedt Forbuddet, for at de ikke skulde handle med Skoven efter eget Tykke og ødelægge 1 Bøtø. 2 Tr. Secher Forordninger II. 455 f.