592
1586.
gennem Axelstrup Skov og over de to Moser paa begge Sider af Skoven er meget daarlig og det er en alfar Vej, som Menigmand i Følge Recessen skal holde i Stand, befales det, eftersom Istandsættelsen er mest til Gavn for dem som de nærmest boende, enhver at møde efter nærmere Tilsigelse af Jacob Krabbe til Rysseholm, som har det meste Krongods i disse Sogne i Forlening, med Heste og Vogn for at køre Sand, Grus og Sten og at stille »færdig Hjælp, som kan hjælpe til med at istandsætte Vejen med Broer og Grøfter og paa hvad Maade det ellers bedst kan ske. Undladelse af at møde efter Tilsigelsen vil blive straffet. Sk. T. 1, 457 b.
18. Okt. (Gedesgaard). Til Jørgen Daahe. Hans Søns Hustru har klaget over, at han har ladet hende hente til sin Gaard Snedinge med den Fortrøstning, at hans Søn vilde efterkomme Kongens Dom og holde hende for sin Ægtehustru, men i Stedet har han ladet hende indespærre i et Kammer og jaget hendes Tjenestepige fra hende; siden har hun nok maattet have Tjenestepigen hos sig, men han formener hende dog at sende hende nogensteds hen i sit Ærinde og holder og bespiser hende alene i Kammeret, saa hun ikke maa komme til nogen, ej heller nogen til hende, naar undtages, at en af hans Døtre undertiden gaar til hende; hun maa ikke skrive noget fra sig, uden at det i Forvejen gennemses, Brevene til hende opbrydes og læses, før hun faar dem, og hun behandles i alle Maader mere som hans og hans Søns Fange end som Sønnens Ægtehustru. Kongen kan ikke vide, hvad han tænker paa, at han saaledes vil sætte Kongen Briller og Voksnæse paa og til højeste Spot for Kongen og Rigsraadet lader, som om han vil efterkomme deres Dom, men alligevel behandler Sønnens Hustru mere som en Fange og et udædisk Menneske end som en ærlig Ægtekvinde; Kongen kan ogsaa nok tænke sig, at naar han optræder saaledes, medens Kongen er i Nærheden og kan faa at vide, hvorledes han opfører sig, vil han, naar Kongen er rejst længere bort, lade sig forlyste med andre Ting mod hende, saaledes som ogsaa hans Husfolk have ladet sig mærke med. Kongen vil nu ikke forholde ham, at han aldeles ikke vil taale en saadan Foragt mod hans og Rigsraadets Dom, og vil Jørgen Daahe og hans Søn endelig være de første, der vise en saadan Foragt, vil Kongen ogsaa være betænkt paa at gengælde det saaledes, at alle efterkom- 1 Vinike Villumsdatter Herluf Daas.
