Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1584–1588).pdf/604

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

603

1586.

forordnet dem Hack Ulfstandt, hvorfor det befales dem at have ham betroet heri. F. T. 1, 471 b.

11. Nov. (Koldinghus). Mageskifte mellem Steen Bilde til Kiersgaard og Kronen. F. R. 1, 434. (Se Kronens Skøder.)

12. Nov. (—). Aabent Brev, at Peder Nielssen i Bredrød, der en Tid har haft en Kronens Enghave ved Nedre Mølle i Frederichsborg Len i Brug mod at svare Afgift deraf, indtil videre maa være fri for at svare Afgiften. Sj. R. 12, 570. Befaling til Jochim Leist om indtil videre at opsætte Indkrævningen af Pengeskatten af Bønderne i Frederichsborg Len, da de mere end andensteds besværes med Ladegaardens Avl og paa anden Maade. Udt. i Sj. T. 16, 107 b. Til Manderup Parsberg og Claus Glambeck, Embedsmænd paa Aarhusgaard og Skanderborg. Da Coruitz [Thot]¹ har bevilget Kronen Gaarden Hallufholm 2 med tilliggende Mølle i Ning Herred til Mageskifte for noget Krongods i Halland, som Anders Bing og Pouel Huitfeld have faaet Ordre til at besigte, skulle de med det allerførste besigte ovennævnte Gaard og Mølle, som Kongen allerede for nogen Tid siden har overtaget, og sende Besigtelsen til Anders Bing og Pouel Huitfeld. J. T. 3, 105 b.

— Til Anders Bing og Pouel Huitfeld, Embedsmænd paa Vardbierg Slot og i Halmsted. Da Coruitz Thot har bevilget Kronen Gaarden Herloufholm2 med tilhørende Mølle i Ning Herred i Nørrejylland til Mageskifte for noget Krongods i Aarstad Sogn og Herred, nemlig Gaarden Skudgaarden og 11 [Gaarde] samt Gaarden Lundegaard, hvis hans Gods kan løbe saa højt op, skulle de med det første besigte Godset i Aarstad Herred og, saasnart de faa Besigtelsen over det jydske Gods fra Manderop Pasberg og Claus Glambeck, ligne Godset, udlægge Coruitz Thot saa meget af Godset i Halland, som hans Gods kan beløbe sig til, og indsende klare Registre til Kancelliet. Sk. T. 1, 456 b. Til Toldere og Toldskrivere i Helsingør. Toldskrivere i Helsingør. Da Kongen har bragt i Erfaring, at de i Nederlandene have lagt en ny, meget høj og besværlig Told paa de fra Norge kommende Sild for bedre at kunne drive deres Handel med de flamske Sild, skulle de paa Kongens Vegne skaffe sig at vide, hvad Told der i Nederlandene er lagt paa hver Læst norske Sild, og kræve den samme 1 J. T. har ved en Fejlskrift: Viffert. 2 Harlevholm, Framley H.