Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1584–1588).pdf/638

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

637

1587.

Christoffer Rossengaardt til Herlufstrup, dog forbeholder Kongen sig og sine Efterfølgere at kunne træffe anden Bestemmelse om det udlagte Gods. F. R. 1, 616.

5. Jan. (Skanderborg). Til Søstre, Jomfruer, Abbedisse og menige Konvent i Maribo Kloster. Steen Brade til Knudstrup, Hack Ulfstandt til Hickeberg og Arrild Huitfeld til Odelsberg have tilsendt Kongen deres aabne Brev angaaende den Afgørelse, de have truffet med Hensyn til de i Klosteret værende Stridigheder: Abbedissen skal snarest istandsætte Kirken og Klosterets Huse, hvor de maatte være brøstholdne, skal lade lave og holde en Pibeovn i Konventstuen, paase, at der i Klosteret eller Klosterets Kirke ikke holdes Mænge og Uskikkelighed af Hunde, levere Jomfruerne den dem tillagte Rente og Fetalje og give dem en bestemt Sum i Penge for hver Parsel, som de ikke kunne faa af Klosterets. egen Indkomst, osv. Kongen bifalder denne Ordning og befaler dem alle at rette sig derefter. Kongen har af ovennævnte Raaders og gode Mænds skriftlige Erklæring set, at der nu atter har været stor Tvedragt mellem dem, saa Forsøget paa at bringe Enighed til Veje mellem dem kun har frugtet lidet eller slet intet hos en Del af dem. Det er med ikke ringe Mishag, at Kongen saa ofte mærker, at det, som tidligere er henlagt til og af Kongen hidtil bevaret til Guds Ære og kristelige Jomfruers Underhold, formedelst deres Tvedragt, usamdrægtige Levned, ukærlige Samkvem og anden Uskikkelighed maa siges snarere at være anvendt til Guds Vanære og Fortørnelse og Menighedens Forargelse, hvilket Kongen i Længden ikke vil eller kan tillade. Det befales dem derfor strengelig herefter at leve i et kristeligt, kærligt og samdrægtigt Levned, Abbedissen at vise sig som en god Moder og Abbedisse mod Jomfruerne og disse at være hende lydige og leve i kærlig Omgængelse baade med hende og med hinanden indbyrdes samt i alle Maader at efterkomme den af Kongens Raader og gode Mænd trufne Ordning, saafremt Kongen ikke skal se sig foraarsaget til at træffe en anden Ordning og med Hensyn til deres Underholdning sætte dem i den Stand, hvori det tidligere har været, saa de ikke skulle have noget at klage over Abbedissen eller hun over dem, eller skal nødes til at træffe saadan Bestemmelse om deres Kloster, at det kan blive mere til Guds Ære og mindre til Guds Fortørnelse og Menighedens Forargelse. F. R. 1, 6171 1 Tr. (tildels): Kall-Rasmussen, Musse Herred S. 188 ff.