647
1587.
for, at Jorden bliver rebet og jævnet efter Landgilden. J. T. 3, 126 b.
— 24. Jan. (Skanderborg). Befaling til samme om at lægge en Gaard i Viom By og Sogn i Liusegaardtz Herred, som Kongen har faaet til Mageskifte af Fru Ingeborg Skeel, Otthe Banners Enke, ind under Silckeborg Slot og indskrive den i Jordebogen. Orig. Til Loduig Munck. Da Kongen af den af ham i Henhold til Kongens Befaling [6. Juni 1586] indsendte skriftlige Besked om Kirkernes Tilstand i hans Len [Ørum] har set, at en Del af Kirkerne ere meget forfaldne og en Del ved Forraad, saa de kunne hjælpe de andre, skal han i sit Len drage Omsorg for, at de Kirker, der ere ved Forraad og ikke behøve at anvende det paa deres egen Bygning, komme de andre Kirker til Hjælp med noget af deres Forraad efter enhver Kirkes Vilkaar, og paase, at alt gaar ligeligt til, og at der bliver gjort Regnskab for Anvendelsen af Hjælpen. Med Hensyn til Jus patronatus til Vesteruig Kirke og til de 4 Kirker, som høre til det Provsti, Kongen har forlenet Matthis Budde, Embedsmand paa Arnsborg, med, vil Kongen intet forandre i det, som har været fra Arilds Tid, og han har jo ogsaa i sine aabne Breve forbeholdt Prælater, Provster og Kanniker deres Kapitelsrettighed. Han har derfor skrevet til Godtzlef Budde, Embedsmand i Børglum Kloster, om paa sin Broders Vegne at begive sig til Provstiet, undersøge, hvilke Urigtigheder der findes, og bringe alt i Orden. J. T. 3, 127.
— Til Godtzlef Budde. Af hoslagte Fortegnelse vil han se, hvad de fleste Kirkeværger og nogle Præster og Sognemænd i de Sogne, som høre til det Provsti i Viborg, hans Broder Matthis Budde, Statholder paa Arnsborg, er forlenet med, have forebragt Loduig Munck, Embedsmand paa Ørum, da han undersøgte Kirkernes Tilstand i sit Len, dels angaaende Forhold, hvori de mene, at Kirkerne forsømmes, dels angaaende den Persons Utilbørlighed, som han eller hans Broder har sat til at høre Regnskab. Da der i hans Broders Fraværelse nok kan finde Forsømmelse og Uskikkelighed Sted imod hans Broders eller hans egen Forventning, men Kongen ikke vil have Kirkerne under Provstiet forsømt, befales det ham, der utvivlsomt har faaet nøjagtig Fuldmagt af Broderen, at begive sig til Provstiet og paa dertil berammet Dag stævne Provster, Præster, Kirkeværger og alle, der have noget at klage over, for sig, undersøge alt og bringe det i tilbørlig Orden, saa der herefter
