68
1584.
kan bruges til Skibs, og tilstille Jægermester Adam Norman eller i hans Fraværelse Hendrich Belov dem, da Kongen skal bruge dem til Rydningen af nogle Pandesteder i Koldinghus Len. Der sendes ham til videre Besørgelse et Brev til Peder Ifuersøn i Norge. angaaende hans Hustrus Arvegods i Haderslefhus Len, som Kongen ønsker til Mageskifte. Sj. T. 15, 333 b. K.
16. April (Haderslevhus). Aabent Brev, hvorved Kongen paabyder alle jordegne Bønder og Fæstebønder i Haderslefhus Len at svare deres Kornlandgilde inden St. Mortens Dag og deres Smørlandgilde inden St. Hans Dag, da de ellers skulle have forbrudt deres Gaarde, hvis det er Fæstebønder, og tiltales og søges med Skursnævn paa deres Gaarde, hvis det er jordegne Bønder; hidtil have de nemlig ikke svaret Landgilde til nogen bestemt Tid, men enhver har svaret den, naar det passede ham, hvilket har haft til Følge, at nogle have vist sig meget forsømmelige med Ydelsen, og at andre slet ikke have udredet noget i flere Aar, hvad der baade volder Bønderne stort Besvær, naar de saa paa én Gang skulle udrede det hele, og Kronen stor Skade. Da Bønderne desuden dels vise sig meget forsømmelige med at gøre Ægt og Arbejde til Slottet og Ladegaardene, dels helt undlade det, befales det baade jordegne Bønder og Fæstebønder at gøre Ægt og Arbejde, naar Lensmanden tilsiger dem, og at møde i rette Tid, da de ellers ville blive tiltalte; dog skulle fremdeles de være fri, der have Kongens eller Kongens Faders Breve paa Fritagelse derfor. J. T. 2, 476. Til Ewaldt Woye. Da der i Haderslefhus Len hidtil ikke har været beskikket nogen særlig Person til at føre Kongens Sager for Retten, men det i saadanne Sager har været Skik, at Herredsfogden enten har sat en anden til at dømme i sit Sted og selv gaaet i Rette om Sagen eller undertiden selv har været baade Dommer og Sagsøger, hvilket har givet Anledning til megen Urigtighed, idet Herredsfogderne have misbrugt denne Skik og indsat andre til Dommere i besværlige Sager og mange Sager ere blevne fortiede og underslaaede, ja Folk endog undertiden forurettede, befaler Kongen, at Herredsfogderne herefter ikke maa føre Kongens Sager eller sætte nogen anden i deres Sted, naar de da ikke ere forhindrede ved andet nødvendigt kgl. Ærinde eller ere syge; de skulle altid sidde i Dommers Sted og dømme saavel i Kongens som andres Sager; i hvert Herred skal der saa be-
