689
1587.
tilskøde Kongen en af hendes Gaarde i Beensinge i Helsingborg Len og betale 3000 gl. Dlr. til førstkommende Pinsedag. Skønt Kongen kunde have Betænkelighed ved at gaa ind derpaa og flere andre flittig have anholdt om Lenet, vil han dog, da han baade for hendes afdøde Husbonds og hendes egen Skyld vil vise sig som en naadig Konge mod hende, lade hende beholde Lenet, saalænge hun sidder som Enke, paa de ovenangivne Vilkaar. Saa snart hun fremsender nøjagtigt Skøde paa Gaarden og Forskrivning paa de 3000 gl. Dlr., at betale til ovennævnte Tid, vil Kongen give hende Forleningsbrev paa Aahus Len. Sk. T. 1, 466.
24. Marts (Skanderborg). Til Christoffer Valckendorff. Skønt Kongen ikke tvivler om, at han i Henhold til Kongens tidligere Skrivelse træffer de fornødne Foranstaltninger med Hensyn til den Skibsladning gullandske Sten, som Kongen har foræret Hertug Ulrich af Meklenborg, vil han dog, da han ved, at Hertugen gerne vil have Stenene med det første, herved minde ham om dem og befaler ham at sørge for, at Hertugen faar Stenene saa snart som muligt. Han skal lade det Skib, som fører Stenene til Wernow, tage de Master, som Kongen tidligere har meddelt ham ligge der, med tilbage. Der sendes ham hermed et Maal, hvoraf han kan se, hvor stor hver af Masterne er for neden rundt omkring. Kongen ved jo nok, at Skibet ikke kan indtage Masterne, men mener, at man kan lade dem slæbe efter Skibet, hvorom Christoffer Valckendorff selv bedst kan give Besked. Sj. T. 16, 156. K.
— Til Tolderne i Helsingøer. Kongen sendte i Vinter sin Hofsinde Keye Randtzov til Prinsen af Parma i Nederlandene med en Skrivelse, hvori han i god nabolig Mening udtalte, at han gerne vilde hjælpe til en Fredsforhandling mellem Kongen af Spanien, Dronningen af England og de nederlandske Stater. Efterat Keye Randtzov havde været hos Prinsen af Parma og af denne var bleven vel behandlet og affærdiget, er han paa Hjemrejsen bleven overfaldet, fanget og berøvet alt, hvad han havde, af nogle af de Staters Krigsfolk; Keye Randtzov er siden bleven ført fangen til Staterne, der have ladet Sagen gaa ustraffet hen. Det har vakt stor Fortrydelse hos Kongen, at de nederlandske Stater, hvis Gavn Kongen særlig har søgt ved gentagne Skrivelser og Sendelser og det ikke uden stor Bekostning, for at faa den langvarige Krig hos dem bilagt, have vist ham saadan Foragt og ikke i nogen Maade have