691
1587.
og enhver, der understaar sig til noget mod Byfogden i hans rette Kald, skal uden Naade straffes paa Livet. J. R. 4, 2031.
24. Marts (Skanderborg). Aabent Brev, at Kongen har bragt i Erfaring, at nogle jordegne Bønder i Koldinghus Len vægre sig ved at svare Husbondhold, saaledes som de have svaret til de tidligere Lensmænd, at nogle hugge i deres Skove uden Udvisning og efter eget Tykke forhugge og udrydde Underskoven, og at nogle uden Tilladelse tage Husmænd, Indester og andre fremmede til sig, som forhærge Gaardene og forøde Skovene; da det er Bønderne selv og særlig deres Efterkommere til Skade paa deres jordegne Gaarde, at de forhugge Skovene, og Kongen med ikke ringe Bekostning har gjort Koldinghus Len til sin Endel og fri Vildtbane, kan Kongen ikke finde sig i Skovenes Forhuggelse eller Underskovens Ødelæggelse og har tidligere [7. Juni 1583] udstedt Forbud mod, at nogen uden Udvisning huggede enten i jordegne eller andre Skove, Fællig eller Enemærke. Da dette Forbud nu ikke overholdes, idet nogle ikke alene selv hugge, men endog tillade deres Indester, Husmænd og andre at hugge i deres Skove, forbyder Kongen herved alvorligt baade jordegne Bønder og andre i Koldinghus Len at hugge eller lade hugge, at rydde eller lade rydde noget i Skovene i Koldinghus Len, baade jordegne Skove og andre, uden Udvisning af Lensmanden paa Koldinghus, der paa de jordegne Bønders Begæring skal udvise dem, hvad de have Brug for, i deres Skove, hvor og naar der sker mindst Skovskade. Ingen jordegne Bønder maa tage nogen Indeste, Husmand eller andet Selskab i deres Hus uden at meddele Lensmanden paa Koldinghus det, da de ellers ogsaa selv ville komme til at staa til Rette for den Skade, saadanne fremmede maatte forvolde. Da det i de tidligere Lensmænds Tid har været sædvanligt, at de jordegne Bønder ligesaa vel som andre have givet Husbondhold, og da de fleste endnu ere villige dertil, befaler Kongen strengelig alle at svare Husbondhold ligesom hidtil, saafremt de ikke uden Naade ville straffes som ulydige. J. R. 4, 2042. Til Borgerskabet i Kolding. Skønt Kongen ofte har ladet alvorlig Befaling udgaa til dem ligesaa vel som til andre Købstæder om at føre flittigt Tilsyn med de fremmede, som komme til Byen, og straks at melde Lensmanden paa Slottet eller Byfogden, 1 Tr.: Secher, Forordninger II, 463 ff. 2 Tr.: Saml. t. jydsk Hist. og Topogr. VII. 110 f. Secher, Forordninger IJ. 465 ff.