692
1587.
naar de tage nogen fremmed i Herberg, har han dog nu til sin store Forundring erfaret, at disse Befalinger ikke mere paaagtes hos dem. Han befaler derfor en Gang for alle, at naar en fremmed kommer til Byen, skal den Mand eller Kvinde, hos hvem han faar Herberg, straks afkræve ham hans Navn, optegne det og sende Fortegnelsen til Lensmanden eller til Byfogden, for at denne siden kan tilstille Lensmanden den. Undladelse heraf vil blive straffet paa det højeste som Ulydighed mod Kongens Bud, og for den Skade og Ulykke, som saadanne ikke anmeldte fremmede maatte gøre, skal tillige den, som har givet dem Herberg uden at anmelde dem, staa til Rette, enten den fremmede undkommer eller bliver til Stede. J. T. 3. 149.
24. Marts (Skanderborg). Befaling til Casper Marckedaner om indtil videre aarlig at levere Cathrine Perlestikkers i Haderslef 2 Tdr. Rug, 2 Tdr. Malt, 2 fede Svin og 1/2 Td. Smør af Koldinghus. J. T. 3, 150. Til Manderup Parsberg og Niels Skram, Embedsmænd paa Aarhusgaard og Dronningborg. Da Jørgen Rossenkrantz, Embedsmand paa Kalløe, har begæret Kronens Gods i Mørcke By og Sogn i Øster Lisbierg Herred til Mageskifte for Vederlag af hans Arvegods i Øster Lisbierg og Hald Herreder, skulle de med det første besigte begge Parters Gods og indsende Besigtelsen. J. T. 3, 150.
— Til Peder Gyllenstiern og Loduig Munck. Da der er Trætte mellem Sivordt Reinschatt og Bønderne i de 3 jordegne Bøndergaarde Hollingholt, Kiergaard og Threlund, som Kongen har tilskiftet Hr. Sivordtz Hustru, Fru Magdalena Munck, hvilken Trætte væsentlig skyldes, at Hr. Sivordt i Henhold til Kongens Mageskiftebrev vil tilholde sig Gaardene med Ejendom og anden Herlighed, og da Kongen har lovet [25. Marts 1579] at ville handle med Bønderne om deres jordegne Rettighed eller tilfredsstille Fru Magdalenas forrige Husbonde¹ derfor og desuden gerne til Bedste for Bønderne vil forekomme saadan Misforstaaelse, skulle de kalde alle Lodsejerne i ovennævnte 3 Gaarde for sig og for. handle med dem om at overlade Kronen deres jordegne Rettighed i Gaardene for en rimelig Pris, idet de samtidig skulle foreholde dem, at selv om de ogsaa beholde den, kunne de ikke vente at 1 Josva v. Qvalen.
