1
1587.
695
25. Marts (Skanderborg). Til Claus Glambeck og Henning Reuentlef, Embedsmænd paa Skanderborg og Silckeborg. Da Albret Christofferssen har bevilget Kronen sin Hovedgaard Saabyegaard med 12 Gaard og 4 Bol i Saabye og 1 Gaard og 3 Bol i Iding By og Sogn i Vor Herred, 1 Gaard i Holbech i Dronningborg Len og 1 Gaard i Sønder Thrans² i Olborghus Len til Mageskifte for Gaarden Bastrup, 5 Gaarde i Lystrup og Gaardene Nipgaard, Bøigil og Graagaard i Vigum Sogn i Liusgaardt Herred, skulle de med det første besigte begge Parters Gods og, hvis Godset i Silckeborg Len ikke ligger for nær ved Kongens Fredejagt og Enemærke eller af andre Grunde ikke kan undværes, hvilket Henning Reuentlef skal paase, ligne Godset og indsende Besigtelsen. J. T. 3, 152.
26. Marts (—). Skøde til Kiøne Quitzov og hans ægte Livsarvinger paa al Kronens Herlighed og Rettighed i den jordegne Gaard, Lyngsbeckgaard, i Drobye, som Søfren Glad tidligere boede i, og hvori Kiøne Quitzou tidligere har faaet kgl. Tilladelse til at tilkøbe sig Ejendommen og Bønderrettigheden, og paa den Gaards Ejendom i Drobye, som Kongen tidligere har tilladt Kiøne Quitzov at nedbryde for at bruge Ejendommen under Lyngsbeckgaard. Dør Kiøne Quitzov uden ægte Livsarvinger, skulle Kronens Herlighed og Rettighed i Lyngsbeckgaard og den nedlagte Gaards Ejendom frit falde tilbage til Kronen, ligesom Kongen ogsaa forbeholder sig og Kronen at kunne købe af Kiøne Quitzov og hans Arvinger den jordegne Ejendom i og Bygningerne paa Lyngsbeckgaard for det Beløb, som Kiøne Quitzov har givet derfor og bevislig anvendt derpaa, saaledes som ogsaa betinget i det første Brev, Kiøne Quitzov fik angaaende Lyngsbeckgaard. J. R. 4, 207 b.
— Forleningsbrev for Peder Munck til Estvadgaard paa 1 Kirkebol i Hiermidsløf i Jerslof Herred, dog maa han ikke befatte sig med den Landgilde, som svares af Bolet til Kirken. Udt. i J. R. 4, 208 b.
— Til Claus Glambeck. Paa Begæring af Kirkeværgerne for Gredstrup Kirke har Kongen bevilget, at de i Aar maa oppebære Afgiften af Kronens Korntiende af Gredstrup Sogn til Kirkens Bygning, da de have anvendt meget derpaa og ere komne i stor Gæld derved, men der endnu findes nogen Bygfældighed paa Kirken, som den ikke er formuende nok til at 1 Yding. 2 S. Tranders, Fleskum H.
