Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1584–1588).pdf/718

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

717

1587.

16. April (Skanderborg). Aabent Brev, at Ifuer Nielssen i Hem i Vor Herred indtil videre maa være fri for Landgilde, Ægt og Arbejde mod Forpligtelse til at forbedre sin Gaard med gode Losementer og Stalde, saaledes som Kongen har anvist ham, saa Kongen og Dronningen kunne have bekvemme Gemakker og Staldrum der, naar de komme did. Udt. i J. R. 4, 230. Tilladelse for Anne, Hr. Søfrens Enke, i Odder til for denne Gang at oppebære Halvparten af Afgiften af Kronens Korntiende af Odder Sogn i Hadtz Herred. Udt. i J. R. 4, 230.

— Aabent Brev, at hvis en af Sognepræst til Katterup, Øridtzløf og Tholstrup Sogne Hr. Oufue Anderssens Sønner overlever hans Død, findes duelig til Kirketjeneste, kan blive rettelig kaldet af Sognemændene og blive kendt duelig af Superintendenten, maa han faa Faderens Sogne, dog skal alt gaa efter Ordinansen. J. R. 4, 230 b.

— Til Borgemestre og Raad i Viborg. Morten Huas, Raadmand i Viborg, har berettet, at en, ved Navn Jørgen Hurt, der en Tid har været hans Tjener og Skænk i hans Vinkælder og efter sit Regnskab er bleven ham nogle Hundrede Daler skyldig, nu vil holde Vinkælder paa egen Haand og ikke alene ikke vil betale ham hvad han skylder, men ogsaa vil betage ham og de andre, der ere beskikkede til at holde Vinkælder, deres Næring, hvorfor han har begæret, at det maa blive forbudt Jørgen Hurt. Da det kan befrygtes, at Jørgen Hurt, der er i saadan Gæld, vil drive Vinhandel for andres Penge, som om det var hans egne, hvorved Kronens Told vil skades, og der er lovfaste, bosiddende Borgere nok beskikkede til at holde Vinkælder, skulle de forbyde Jørgen Hurt at handle med Vin eller holde aaben Vinkælder i Byen og hjælpe Morten Huas til hans Betaling hos ham. J. T. 3, 163 b.

17. April (—). Til Frederich Leyel, Tolder, Morten Jensen og Niels Hendrichsen, Toldskrivere. Dauid Hanssen, Albret Albertsssen, Jacob Møller, Jacob Fechtel og deres Medredere have berettet, at de i Henhold til Kongens tidligere Bevilling [17. Okt. 1586] have faaet Arrest paa saa meget engelsk Gods, at de kunne faa Erstatning derved, men at de alligevel ere bange for, at de skulle komme til at vente længe paa deres Betaling og at de engelske, hvis Gods er arresteret, ikke ville skaffe dem nogen Erstatning, men som hidtil søge Udflugter. De have