Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1584–1588).pdf/723

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

722

1587.

Børge Throlle til Throlleholm, som Kongen har beskikket til Skibshøvedsmand paa Rafael, paa Skibet og tilligemed det øvrige Skibsfolk være ham lydig som saadan. K. Udt. i Sj. T. 16, 174.

28. April (Koldinghus). Befaling til Anders Dresselberg, Landsdommer i Sjælland, og Niels Parsberg om efter nærmere Tilsigelse af Dr. Johan Knoppert at være til Stede ved Overleveringen af Ringstedt Kloster til ham, føre Tilsyn med det Inventarium, han modtager, besigte Bygningerne paa Klosteret og i Lade- og Staldgaarden og de i Lenet liggende Skove og give Dr. Johan Knoppert alt beskrevet. Sj. T. 16, 173. K. Aabent Brev, hvorved Kongen efter Begæring af Borgemestre og Raad i Varde stadfæster et af dem paa Byens Vegne afsluttet Mageskifte med Mouritz Podebusch, hvorved de tilskifte denne noget af Byens Ejendom. J. R. 4, 235. Tilladelse for Fru Anne Clausdatter, Niels Michelssens Enke, til i det næste Aars Tid at oppebære Afgiften af Kronens Korntiende af Aars Sogn i Aars Herred. Udt. i J. R. 4, 234 b.

— Befaling til Albret Friis om at købe 2 Skibsladninger Tømmer til en Værdi af 400 Dlr. og med det første lade hugge og opsætte et Stakitværk omkring Graven for Riberhus; endvidere skal han lade bygge et Hus paa Slottets Ladegaard, saaledes som han kan tænke det kan være fornødent, og lade Smedjen flytte ud fra Slottet paa et Sted, hvor den ingen Skade kan gøre. J. T. 3, 166.

29. April (—). Til Christoffer Valckendorff. Claus Glambeck, Embedsmand paa Skanderborg, har berettet, at man paa Renteriet ikke har villet godtgøre ham mere end 1 Skp. Havre til Fedningen af hver Gaas og har gjort Antegnelse om, at han har brugt 2 Skpr., hvilket han mener ikke kan være mindre, da Kongen selv holder Husholdning paa Slottet og Skæppen der er mindre end andre Steder. Da Kongen ikke paa sit Bord eller paa de Huse, hvor han selv holder Hoflejr, vil have spist magre Gæs, skal der nu og fremdeles godtgøres Claus Glambeck 2 Skpr. Havre til Fedningen af hver Gaas, hvorom Christoffer Valckendorff skal give Ordre paa Renteriet. Da Claus Glambeck tillige har berettet, at en del af Inventaret paa Skanderborg forslides meget, fordi Kongen idelig holder Hoflejr der, hvilket Kongen ogsaa nok kan tænke, har Kongen, der finder det ubilligt, at Claus Glambeck paa