726
1587.
2. Maj (Koldinghus). Til Pouel Huidtfeldt. Hoslagt sendes ham en Supplikats fra Nels Saal, Borger i Halmstadt, hvori denne klager over, at der gøres ham Hinder paa en øde Jord, som han har fæstet af Borgemestre og Raad i Halmstadt; han skal undersøge Sagen og hjælpe Nels Saal til Ret, hvis der er gjort ham Uret. Da Nels Saal i samme Supplikats har anmodet om at faa en af de øde Pladser i Byen til at bygge paa, skal Pouel Huidtfeldt undersøge, om der er nogen saadan, som kan overlades ham, og hvis saa er, sende Besked med ham til Kongen derom, for at denne derefter kan give ham yderligere Besked. Sk. T. 1, 468 b. Til Ofue Lunge. Hoslagt sendes ham en Supplikats, hvori denne Brevviser, en Franskmand, klager over, at hans Skib og Gods er blevet arresteret i Aalborg som Dunkercker Skib og Gods, hvilket er ganske uretfærdigt, da Skib og Gods tilhører ham og hans Broder og ikke har mere med Dunkercken at gøre end med Aalborg og de andre Steder, hvor han driver sin Næring. Da det er meget ubilligt, at den uskyldige, særlig en anden Nations Folk, skal lide for den skyldige, og Kongens Undersaatter kunne komme til at lide derfor paa andre Steder, forekommer det Kongen meget sælsomt, at man ikke før Arresteringen har undersøgt Forholdene bedre. Det befales Ofue Lunge nøje at undersøge Sagen, som han selv vil svare til den, og, hvis det findes, at Skib og Gods ikke tilhører de Dunkercker, med bedste Lempe løsgive det af Arresten, undskylde sig med, at det er sket ved en Fejltagelse, og tage Forpligtelse af Franskmanden om, at han ikke vil hævne det paa nogen der fra Byen eller andre af Kongens Undersaatter. Hvis Sagen forholder sig anderledes end af Franskmanden angivet og Skibet er et Dunkercker Skib, skal han straks erklære sig derom til Kongen, for at denne kan vide Besked, hvis der sker yderligere Henvendelse til ham. J. T. 3, 169 b.
3. Maj (—). Forleningsbrev for Urban Null paa Kroen ved Skanderborg Slot efter Christoffer Jenssen [ligelydende med Forleningsbrevet af 26. Maj 1584 for Kristoffer Jensen]. Endvidere skal Urban Null formedelst den Tjeneste, hvormed han en Tid lang har tjent Kongen, aarlig have 50 gl. Dlr. af Skanderborg Slot. J. R. 4, 237 b. (Haderslevhus). Til alle de Borgere i Randers, der have Haver op med Graven, som løber ned til Møllen ved Randers. Da Kongen har erfaret, at Gærderne omkring deres Haver ved