Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1584–1588).pdf/738

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

737

1587.

at rette sig derefter og de andre at afholde sig fra saadan Modvillighed. Jomfru Sophie skal rette sig efter dette Brev og optræde som en kristelig Abbedisse med kærlig, moderlig Omgængelse mod dem, som skikke sig tilbørligt, og med tilbørlig Disciplin og Opsigt mod dem, som forholde sig anderledes. F. T. 1, 476.

26. Maj (Kbhvn.). Aabent Brev, hvorved Kongen alvorligt befaler Jomfru Johanne Falster, saafremt hun herefter vil nyde nogen Underholdning i Maribo Kloster, at være Klosterets Statutter, de af Kongen og Rigsraadet gjorte Forordninger og Abbedissen lydig og undergiven i alle Maader ligesom de andre Jomfruer og ikke tilholde sig nogen Prioritet, Privilegium eller Fordel enten med at drage af Klosteret uden Abbedissens særlige Tilladelse eller paa anden Maade, da Kongen har bragt i Erfaring, at den hende givne Tilladelse til at drage ud af Klosteret og besøge hendes Slægt og Venner, naar hun vil, har medført megen Modvillighed fra hendes Side, idet hun, naar hun saa kommer tilbage, ikke vil være de af Kongen og Rigsraadet gjorte Statutter og Forordninger om Ordenen i Klosteret undergiven, ikke vil adlyde Abbedissen, ikke vil søge Konvent med de andre Jomfruer, naar hun tilsiges og der skal forhandles om deres Forhold, det være sig end, at der kommer Breve fra Kongen eller Rigsraaderne, som skulle forkyndes for dem, og i andre Maader viser sig meget modvillig og ubeskeden, hvilket foraarsager Forargelse blandt de andre Jomfruer og stor Uskikkelighed i Klosteret, saa der idelig kommer Klager til Kongen derover. Hvis Jomfru Johanne Falster vedbliver at optræde som hidtil, befales det strengelig Abbedissen at forvise hende fra Klosteret og ikke mere lade hende nyde nogen Underholdning der, saafremt Abbedissen selv ikke vil staa Kongen til Rette derfor. F. T. 1, 476 b.

27. Maj (—). Til Fru Birgitte Peder Bildis og Fru Mette Peder Oxis. Herføgle Sogn bliver ledigt, idet Sognepræsten smstds., M. Jon Jacobssen, bliver kaldet til Helliggejst Sogn i Kiøpnehafn, og det er berettet Kongen, at Skipper Chresten paa Kongens Livskib Gideon har en Søn, Peder Christenssen, som i lang Tid har studeret og af gode Mænd er bleven berømmet for Kongen, saa hver Mand formoder om ham, at han skal være duelig til Kirketjenesten; da Kongen gerne for Faderens lange Tjenestes Skyld vil have Sønnen befordret paa det bedste, anmoder han dem som Indehavere af Jus patronatus til Sognet om at kalde ham dertil; Kongen haaber, at Peder Christenssen skal vise sig taknemmelig