Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1584–1588).pdf/754

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

753

1587.

at Kongens Undersaatter skulle faa nøjagtig Betaling for deres Gods. Da Kongen ikke anser de engelske Tilbud for ubillige og gerne af Hensyn til Dronningen af Englands Skrivelse vil have Sagen bilagt, hvormed ogsaa hans egne Undersaatter ere bedst tjente, skulle de med det første kalde Kongens Undersaatter til sig, mægle mellem dem og de engelske, foreholde dem, at de ikke skulle vise den yderste Strænghed, men snarere være glade til, at de faa nogen Erstatning og ikke lide større Skade. Hvis det ikke kan komme til nogen Overenskomst, skulle de befale Kongens Undersaatter at erklære sig paa Dronningen af Englands Skrivelse, saa Kongen kan rette sig derefter. Sj. T. 16, 190. K.

9. Juni (Antvorskov). Til Kapitlet i Lund. M. Christian Machabeus, Ærkedegn i Lunde Domkirke, har berettet, at der i Lund findes 2 Hospitaler, som hidtil have fulgt Kapitlet, og for hvilke Ærkedegnen er Forstander, hvilke det vilde være nyttigere at slaa sammen til ét, da der saa kunde underholdes flere fattige og skrøbelige Mennesker og der ikke vilde gaa saa megen unyttig Bekostning med til Husholdning og Folkehold; han har derfor begæret Kongens Tilladelse til Sammenlægningen og Fastsættelsen af en bestemt Ordning, hvorefter han og hans Efterfølgere som Ærkedegn kunde rette sig. Kongen befaler Kapitlet med det første at træffe Anstalter til de 2 Hospitalers Sammenflytning paa det af Stederne, som det finder mest belejligt, og siden at fastsætte en Skik og Ordning om, hvor mange syge Mennesker der bør underholdes i Hospitalet efter dettes Indkomst, hvor mange Folk de skulle have til deres Tjeneste, og hvad disses Løn skal være samt hvad Ærkedegnen skal have for sin Umage, affatte denne skriftlig og sende den til Kongen, for at han kan stadfæste den. Sk. T. 1, 473 b.

10. Juni (—). Skrivelse til Absalon Giøe om at følge Kongen paa Rejsen til Hertugdømmerne og Hamborg. Udt. i Sj. T. 16, 155 b.

— Befaling til Johan Suab om at lade lave en Gang fra Taarnet ved Kongens Kammer paa Vordingborg Slot ind til Haven ved Slottet og et Lysthus i Haven, saaledes som Kongen mundtlig har givet ham nærmere Anvisning om. 16, 191. Sj. T. Til Christoffer Valckendorff og Axel Gyldenstiern. Da der til Helsingør er kommen nogle Gesandter fra Staterne i Nederlandene med Hverv til Kongen, men denne nu ikke selv vil