754
1587.
høre dem, skulle ovennævnte to med det første begive sig til Helsingør og enten paa Raadhuset eller et andet bekvemt Sted kalde Gesandterne for sig, i Forening med Gert Rantzou høre, hvad de have at foregive, og sende Kongen Besked derom. Sj. T. 16, 191 b.
10. Juni (Antvorskov). Befaling til Gert Rantzou om at give de fra Staterne i Nederlandene komne Gesandter Ordre til at afvente Besked i Helsingør. Christoffer Valckendorff og Axel Gyldenstiern have faaet Ordre til at komme did og i Forening med ham høre Gesandternes Hverv. De fra Skotland komne Gesandter skal han, som i Gaar befalet, opholde indtil videre, men Kongen vil med det første meddele ham, hvor de skulle komme til Kongen. Sj. T. 16, 192. Til Lensmanden paa Kallundborg. Da Borgemestre og Raad samt Sognepræsten i Kallundborg have berettet, at der en Tid lang i de tidligere Lensmænds Tid har været givet 4 Skolepersoner Kost paa Slottet, hvilket de anmode om maa vedblive, befales det ham fremdeles at give 4 Skolepersoner, som foreslaas dertil af Sognepræsten og Kapellanen, Kost paa Slottet. Kopi (i Dokumenter til Skøde af 14. Juni 1664).
— Livsbrev for Peder Munck, Admiral, og hans Hustru, Fru Karine Skeil, paa Kronens Herlighed i 1 Kirkegaard i Hiermitzløf By i Tholstrup Sogn, hvis de overleve Fru Mette Morthensdatter, Jens Thomessens Enke, der nu har Livsbrev derpaa; dog maa de ikke befatte sig noget med Landgilden og den anden Rettighed, der tilhører Kirken. J. R. 4, 250 b.
— Befaling til Henning Refuentlov, Embedsmand paa Silckeborg, om at lægge 3 Gaarde i Nørre Snee Sogn i Vradtz Herred, som Kongen har faaet til Mageskifte af Christoffer Parsberg til Huiderup, ind under Silckeborg Slot og indskrive dem i Jordebogen blandt det tilmageskiftede Gods. Orig.
— Til Kansler Niels Kaas. Ligesom Kongen nu igen var paa Rejsen til Nørrejylland, kom der Brev fra Helsingør om, at de skotske Gesandter vare komne did. Da Kongen af den Grund gerne saa, at Niels Kaas med det første kom til ham, skal denne fremme Retterdagen i Viiborg saa meget som muligt, saa han straks kan komme til Kongen, der ikke gerne vil opholde Gesandterne længe her i Riget. Da han vel paa det nærmeste ved, hvad alle deres Hverv gaa ud paa, skal han meddele Kongen sin Betænkning
