767
1587.
1 jordegen Bondegaard i Vrangstrup i Grandsløf Sogn i Houelbierg Herred i Nørrejylland og Kronens Herlighed og Rettighed i følgende Kirkegaarde: 1 i Sael By og Sogn, 1 i Skiød By og Sogn og 1 i Lingho¹ By og Sogn, saa vidt hans Gods kan forslaa, skulle de med det første besigte Godset i Nørrejylland, ogsaa beregne den jordegne Ejendom, ligne alt Mageskiftegodset, saa snart de faa Besigtelsen over Godset i Sjælland fra Peter Reidtz og Frantz Rantzou, og indsende Besigtelsen. J. T. 3, 177.
27. Juni (Antvorskov). Aabent Brev, at Christoffer Søfrenssen, forhen Skriver i Ringsted Kloster, herefter maa blive boende i Ringsted, ernære sig som andre Borgere smstds. og være fri for Skat, Hold og anden borgerlig Tynge; endvidere maa han indtil videre bruge al den Markjord, han nu har i Brug af Ringsted Kloster, uden Afgift. Sj. R. 12, 613.
28. Juni (—). Aabent Brev, hvorved Kongen tilbagekalder alle de Breve, han har givet Salpetersydere paa at maatte samle og syde Salpeter her i Riget, da han har bragt i Erfaring, at Salpetersyderne trods den i Brevene indeholdte Bestemmelse om, at de skulle overlade Kongen al den Salpeter, de samle, til den i Brevet fastsatte Pris og ikke maa udføre noget af Riget, førend de have tilbudt Kongen det, alligevel bruge Underfundighed, lave en mærkelig Hob Krudt og udføre det af Riget, hvilket kan være betænkeligt for Kongens Riger og Lande. Det forbydes Kongens Fogder, Embedsmænd og alle andre herefter at tillade nogen at søge efter Salpeter i deres Len uden Kongens nærmere Tilladelse. Ville nogle af Salpetersyderne love herefter at forholde sig tilbørligt, maa de henvende sig om nærmere Besked til Kongen, der da vil erklære sig billigt. Sj. R. 12, 6132. Aabent Brev, at Borgemestre og Raad i Kiøpnehaufn altid skulle beskikke to agtede, fromme og forstandige Borgere til nogle Gange om Aaret, saa ofte de selv synes og Lejligheden kræver det, men mindst 4 Gange om Aaret, at besøge Hospitalet, undersøge, hvorledes alt gaar til og med hvad Forraadighed Hospitalets Indkomst udgives og forspises, for at alt kan gaa bedre til og de fattige ikke lide nogen Skade ved unyttig Udspisning. Hvis Forstanderen viser sig forsømmelig, skulle de advare ham, og, 1 Lyngaa, Sabro H. 2 Tr.: Secher, Forordninger II. 475 f.
