788
1587.
kan have til dem. De skulle svare ham sædvanlig Leding og Landskyld, saalænge de bruge Gaardene, og være ham lydige, og han har lovet ikke at besvære dem med noget ubilligt. J. R. 4, 271.
5. Aug. (Silkeborg). Skødebrev til Jørgen Skram, Embedsmand paa Hald, paa Kronens Rettighed til det Brokorn, som svares til Huornum Bro og Vase, dog skulle han og hans Arvinger altid være forpligtede til at holde Broen og Vasen i Stand med god Bygning og Rækker paa begge Sider, saa vejfarende trygt kunne færdes derover baade Vinter og Sommer; gøre de ikke det, skulle de have forbrudt dette Brev. J. R. 4, 273. Til Manderup Parsberg og Claus Glambech, Embedsmænd paa Aarhusgaard og Skanderborg. Da Christen Munck til Giessinggaard har begæret Bierregaard i Nørhald Herred til Mageskifte for 1 Gaard i Gangsted i Vor Herred, skulle de med det første besigte begge Parters Gods og indsende Besigtelsen. J. T. 3, 186.
6. Aug. (—). Kgl. Konfirmation af det i Henhold til den for nogen Tid siden udstedte evige Fundats for Duebrødre Hospital i Roskille af Superintendenten i Forening med Prælater, Kanniker, Kirkeværger og Sognepræsten ved Domkirken foretagne Valg af Hans Lauritzen, Kannik i Roskille, til Forstander for Duebrødre Hospital, da han nu har aflagt Ed til Kongens Fuldmægtige. Han skal oppebære Hospitalets Indtægt, aarlig gøre Regnskab derfor og i alle Maader rette sig efter Fundatsen, og han maa nyde den deri fastsatte Løn. Sj. R. 12, 618.
— og (Silkeborg eller Løgager). Til Frederich Leiel Dauid Hanssen, Toldere i Helsingør. Hoslagt sendes dem en Forskrift fra Borgemestre og Raad i Nørnberg for Andres Beysterth fra Nørnberg tillige med en deri indlagt Supplikats fra denne med Befaling til enten at rette sig selv deri, hvis de efter nogen Kontrakt skylde ham noget, eller erklære sig om Sagen, saa Kongen kan vide Besked, hvis der sker yderligere Henvendelse til ham. Sj. T. 16, 219 b.
7. Aug. (Silkeborg). Aabent Brev om, at der paa menige Borgeres og Almues Vegne i Roskille er klaget over, at Slagterne smstds. have tiltaget sig som Skraarettighed at forbyde de omkringboende Bønder at indføre og sælge slagtet Oksekød i Byen, hvilket er dem til særlig Besværing, da de saa paa det dyreste af Slagterne maa købe det, som Slagterne maa borge af Bønderne, medens de kunde faa det for bedre Køb af disse. Da Kongen ikke ved at
