Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1584–1588).pdf/790

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

789

1587.

have givet Slagterne eller andre Fuldmagt til at gøre saadant Forbud i Roskille, tillader han herved Bønder og andre, der formaa det, at indføre slagtet Oksekød til Salg i Roskilde for en rimelig Betaling og forbyder enhver at gøre dem nogen Hinder herpaa. Sj. R. 12, 618 b¹.

7. Aug. (Silkeborg). Til Tolderne i Helsingør. Da der af de Penge, som Nederlænderne skulde betale Kongen for det Overmod, som af deres Krigsfolk og Stater er udvist mod Kongens Tjener, endnu resterer 5539 Dlr. og de i den Anledning have forespurgt, om Kongen vil lade det staa hen, indtil der kommer nærmere Besked fra de nederlandske Gesandter, som sidst vare herinde, eller vil anholde nogle Skibe og oplægge dem for Kiøpnehafn, indtil Pengene blive betalte, saa husker Kongen, at han angaaende de først arresterede Skibes Frigivelse har skrevet til dem, at de skulde tage nøjagtig Forsikring for de 30,000 Dlr., og han tvivler ikke om, at de ogsaa have gjort det. Han henstiller derfor til dem i Overensstemmelse med denne Forsikring og den Aftale, de have truffet med Nederlænderne, at se til, at alle Pengene blive betalte, da Kongen ikke er til Sinds at give Nederlænderne Henstand ud over den bestemte Tid, end mindre at eftergive dem Pengene. De maa derfor finde paa Midler til at faa alle Pengene betalte, saa de selv kunne blive fri for Tiltale og Anfordring. Sj. T. 16, 220. Til Fru Birgitte Peder Bildis og Fru Mette Rosenkrantz. Da der er Strid angaaende Kaldelsen af en Sognepræst til Herføgle og Sedder Sogne efter M. Joen Jacobssen, som nu er kaldet til Kiøpnehafn, idet Sognemændene have kaldet Hr. Lauritz Hanssen i Kiønge, medens deres Tjenere i Sognene have kaldet en, ved Navn Hr. Hans Pederssen, anmoder Kongen dem om til Vilje og Ære for ham at give M. Claus Christofferssen Kald til disse Sogne og være ham beforderlig til ogsaa at faa Kald af de andre Sognemænd, da M. Lauritz Hanssen har et andet godt Kald, som han bør lade sig nøje med og ikke letfærdigt forlade, og Hr. Hans er en ung uforfaren Mand, medens disse Sogne, der høre til de bedste der i Landet, altid tidligere have været forsørgede med særlig lærde Mænd, der have studeret saavel udenlands som her i Riget; M. Claus er baade ved Kurfyrsten af Sachsens Forskrift og af lærde Mænd anbefalet for at have studeret godt. Sj. T. 16, 220 b2. K. 1 Tr. Secher, Forordninger II. 478 f. 2 Tr. Rørdam, Lyskanders Levned S. 125 f.