813
1587.
rolus Danceus, er kommen til at skylde Kongens Undersaatter, baade Adel og andre, en stor Sum Penge, fordi han ikke kan faa sin Pension hos Kongen af Frankrig og Kongens Undersaatter alligevel have forstrakt ham som en Konges Gesandt med Gods og Penge i det Haab, at det skulde blive dem redelig betalt, har Kongen for nogen Tid siden skrevet til den franske Konge om at give Ordre til, at Legaten fik sin Løn, saa han kunde tilfredsstille sine Kreditorer. Kongen af Frankrig har ogsaa skrevet til Kongen og lovet, at det skulde ske, men det er alligevel ikke blevet til noget, formodentlig for den indre Krigs Skyld. Da det vil blive Kongens Undersaatter til stor Skade, hvis de ikke faa deres Betaling før Legatens Død, og Legaten, hvor gerne han end vilde, ikke har andre Midler at betale med end sin tilgodehavende Pension, skulle de, saa snart de faa at vide, at der ventes franske Skibe til Sundet, meddele den franske Gesandt det, for at han kan begive sig til Helsingør for at forhandle med de franske Købmænd og Skippere om hver efter deres Lejlighed at forstrække ham med Penge og siden søge deres Betaling hos Kongen af Frankrig. Sj. T. 16, 233 b¹.
7. Sept. (Koldinghus). Forleningsbrev for Berthel Erickssen, Byfoged i Nyborg, paa Afgiften af Kronens Korntiende af Aarsløf Sogn, kvit og frit. Udt. i F. R. 1, 458 b.
— Til Tolderen i Kolding. Arnt Nielssen, Hans Nielssen og Kiersten Nielsdatter, Niels Glarmesters Børn og Arvinger, have berettet, at deres afdøde Fader har haft 1 Gaard og 2 Boder i Kolding, som ere fuldstændig afbrændte ved den sidste Ildebrand i Byen, og Jorden er siden indtaget til Slottet; Kongen har paa deres Begæring bevilget, at de maa faa Betaling for Jorden, men da andre ogsaa have Part i den, skal han i Lensmandens Nærværelse lade vurdere, hvor stor Part enhver har, og af Tolden betale enhver for sin Part. J. T. 3, 196 b. Orig. Til Erich Lunge. Mogens Juel til Juellingsholm er nu død, og nogle af hans Slægt have berettet Kongen, at han paa sit yderste har bedt Kongen tage sig af hans Barn og beskikke nogle gode Mænd til at være dets Værge. Da Mogens Juel i sin Tid og Velmagt altid har været Kongen og Riget en tro og villig Undersaat og Kongen desuden paa Øvrigheds Vegne bør tage sig af fader- og moderløse Børn, kan han ikke nægte denne Mogens Juels sidste 1 Tr. Hist. Tidsskr. V. 492 f.
