826
1587.
29. Sept. (Nygaard). Til Otthe Emickssen. Hans Erklæring paa Kongens Skrivelse [af 21. Sept.] er bleven forelæst for Kongen, der deraf har erfaret, af hvad Grund han begærer at maatte blive. haandhævet ved den Befaling, han har erhvervet, og undslaar sig for at bevilge en anden Befaling. Da Kongen imidlertid af hans egen Erklæring ser, at de 3 gode Mænd have været hos ham, før han rejste efter Befalingen, og paa hans Medarvingers Vegne tilbudt at ville tilnævne Halvdelen af de gode Mænd i Kommissionen, men han alligevel har foregivet, at de ikke vilde gaa med til den Befaling, og da Befalingen er erhvervet alene efter hans Bereining, kan Kongen ikke se andet end, at de ere blevne overlistede (»forsnellit <<) dermed, og af den Grund og fordi nogle af Medarvingerne bo langt udenfor Riget og hverken ere eller saa snart kunne blive kyndige i disse Rigers Reces og Retsordning, var han berettiget og formedelst Kurfyrsters og Fyrsters Forbøn ogsaa tilbøjelig til at meddele hans Medarvinger særlige Midler til Rette. Til Overflod har Kongen dog ladet sin forrige Skrivelse udgaa til ham i det Haab, at man derefter paa alle Sider bedre kunde komme til Ende dermed, og at han ligesaa gerne som hans Modpart skulde ville være dermed afskedet«<; hans Erklæring og Undskyldning kommer derfor Kongen noget uventet, særlig da han jo af sine Medarvingers Klage noksom kan mærke, at de ikke ville møde til Rette efter ovennævnte Befaling. Kongen kan nu ikke nægte dem tilbørlig Forordning og Middel til Rette og befaler ham ufortøvet at erklære sig om, hvorvidt han vil bevilge gode Mænd til en anden Kommission i denne Sag eller ej og, hvis han vil det, sende fuldstændig Besked derom til Kancelliet tilligemed det, han vil have indført i Befalingen om sin Sag, idet han kan forlade sig paa, at Kongen, hvis han ikke vil tilnævne gode Mænd eller erklære sig anderledes i Sagen, selv vil udnævne gode Mænd til at dømme i Sagen. F. T. 1, 430 b.
30. Sept. (—). Tilladelse for Daniel Krop til sisefrit at indføre 4 Læster Rostockerøl i Riget; han skal lade notere paa Brevet, hvor han indfører Øllet. Udt. i Sj. R. 12, 621.
1. Okt. (—). Til menige Sognemænd, ædle og uædle, i Herføgle og Sedder Sogne. Da de Raader og gode Mænd samt Superintendenten i Sjællands Stift, som Kongen [21. Aug.] havde beskikket til at dømme i den efter M. Joen Jacobsens Kaldelse til Sognepræst i Helliggejst Sogn i Kiøpnehafn opstaaede Strid om Kaldelsen af en Sognepræst i hans Sted i Herføgle og Sedder Sogne, have af-