Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1584–1588).pdf/829

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

828

1587.

over, at en af hans Karle, som han havde sendt til sine Tjenere paa Møen angaaende Landgilde og anden Bestilling, uden Skyld er bleven greben i en af Claus Hundermarcks egne Tjeneres Gaard af Peder Muncks Foged og fængslet, og han har begæret, at Karlen maa komme ud og paa fri Fod svare til de Beskyldninger, som Peder Muncks Foged maatte have til ham. Da Claus Hundermarck har lovet at ville holde Karlen til Stede, skal Peder Munck frigive denne, tilstille Claus Hundermarck ham og befale Fogden at udføre sin Sag mod ham for Retten. J. T. 3, 202 b.

3. Okt. (Nygaard). Til Kapitlet i Ribe. Peder Rantzov til Throyborg har en Tid staaet i Forhandling med Kapitlet i Ribe paa Hospitalets Vegne om et Mageskifte, hvorved han skulde have noget af Hospitalets Gods i Lye Herred for noget af sit Gods i Høyrs Herred, men formedelst fremførte Klager over, at Hospitalet ikke vilde faa Fyldest derved, er Sagen bleven forhalet. Da Peder Rantzov nu har erklæret at ville give Hospitalet 300 Dlr. for dette Mageskifte og Kongen ikke kan se andet, end at det vil være til Hospitalets Bedste, naar disse Penge kunne blive satte paa Rente, skal Kapitlet bringe Mageskiftet til Afslutning, tage nøjagtig Forvaring for de 300 Daler og, naar Peder Rantzov har betalt dem, sætte dem paa Rente hos sikre Folk. J. T. 3, 202.

— Til samme. Kongen har paa Begæring af Peder Rantzou til Throyborg bevilget, at det Mageskifte, hvorom han i nogen Tid har staaet i Forhandling med Kapitlet, og hvorved han skal have noget af Kapitlets Gods i Lye Herred for noget af sit Gods i Høyers Herred, maa gaa for sig, og befaler Kapitlet at bringe Mageskiftet til Afslutning. J. T. 3, 203.

5. Okt. (Egtved). Til Gert Rantzov. Da han har berettet, at Størsteparten af Murværket paa det Lysthus, han lader bygge i Lundehave, nu er færdigt, og har forespurgt, om de Piller, der skulle staa ovenpaa omkring Lysthuset, skulle laves af Sten eller af Træ, som siden kan stryges med hvidt, om Gulvene i Gemakkerne skulle flores med Sten eller lægges med Deler, og om Pladsen ved Lysthuset skal belægges med hugne Sten eller med andre Sten, befales det ham at lade Pillerne oven om Lysthuset lave af hugne Sten ligesom paa Lysthuset paa Volden, lade Gulvene lægge med Deler, dog nærmest ved Skorstenene med Sten, og lade Pladsen ved Lysthuset belægge med hugne Sten ligesom ved Badstuehuset ved Frederichsborg. Han skal med det første skaffe