88
1584.
Vandet støver op fra Moserne paa deres Enge og anretter stor Skade paa disse, og have anmodet om, at dette maa blive forhindret ved Gravning af en Grøft. Da Kongen ikke kan anse denne Begæring for ubillig, skal han give alle de Kronbønder, hvis Ejendom støder op til nedennævnte Aasteder, Ordre til, hver for sin Ejendom, at grave en Grøft, 3 Al. dyb og 3 Al. vid, gennem Throssemose, Ullemose og Sandengen ud til Houidstrup Vad og ned til Refsaa, mellem Ondrup og Ørthing, mellem Mørsholdt¹, Smederup og Randløf, mellem Randløf og Fillerup, mellem Fillerup og Houidstrup Gaard og By, mellem Houidstrup og Louerstrup og mellem Odder og Houidstrup. Skulde der opstaa Strid om Skellet mellem disse Steder, skal han uden videre Forfølgning lade Herredsfogden og Sandemændene udvise Skel, saa Gravningen af Grøften ikke bliver forhalet derved; han skal se at faa den færdig inden St. Hans Dag eller saa snart som muligt. De Bønder, der efter at være tilsagte ikke. møde til Arbejdet, skal han lade tiltale. J. T. 2, 494. K.
22. Maj (Skanderborg). Til Kronens Bønder i Skanderborg Len og Hatz Herred. Da flere af dem holde mange Hunde, der løbe ud i Skovene og paa Marken og ikke alene forjage Dyrene, men ogsaa anrette stor Skade paa Faar, Lam og andet Smaakvæg, forbydes det under Fortabelse af en god Staldokse til Kronen herefter at holde mere end én Hund i hver Gaard, og dennes ene Forben skal være hugget af ovenfor Knæet. J. T. 2, 495. Til Henning Reuentlov. Paa hans Forespørgsel i Anledning af en Begæring fra Kronens Bønder i Silckeborg Len om at faa Bygnings-, Hjul- og Vogntømmer i Kronens Skove i Lenet, da de have haft det fra Arilds Tid af og ellers ikke kunne blive ved deres Gaarde, fordi det er en meget skarp og daarlig Kornegn i det Len, befales det ham at lade Bønderne faa det begærede Tømmer af Vindfælder og fornede Træer, dog maa Bønderne kun hugge efter hans Udvisning, og enhver skal have efter sin Lejlighed og Nødtørft. J. T. 2, 494 b. K. (dat. 21. Maj).
— Til Niels Jonssen. Sognepræsterne ved Graabrødre Kirke i Viborg have klaget over, at han som Lensmand paa Hald i nogle Aar selv har beholdt Tienden af Biskopstoften ved Viborg, uagtet de ofte have krævet den af ham. Da de nu have anmodet Kongen om at hjælpe dem, befales det ham at rette sig 1 Morsholt.
