904
1588.
hvorom der var gjort Antegnelse til hans Regnskab, og hvorom han har sendt Kongen en skriftlig, artikelsvis affattet Erklæring. Da Kongen ikke kan forstaa dette, men heller ikke vil være ubillig, hverken mod Johan Bockholdt eller nogen anden, har han henvist ham til Christoffer Valckendorff, der skal tage Johan Bockholdtz skriftlige Erklæring angaaende Manglerne for, overveje alt og gøre rigtig Besked derpaa, saa Johan Bockholdt ikke med Rette skal have noget at klage over og Kongen ikke komme til kort. Sj. T. 16, 329.
9. Febr. (Haderslevhus). Til Indbyggerne paa Island. Da Johan Bockholdt har berettet, at en stor Del af den Skyld og Rettighed, som de skulde have svaret ham, medens han var Lensmand, endnu staar til Restance hos dem, af hvilken Grund han ikke kan gøre sit Regnskab klart og betale Kongen hvad han skylder, befales det dem strengelig med det allerførste at udrede hvad de staa til Restance med, saafremt de ikke ville tiltales. N. T. 1, 371 b.
— Aabent Brev, at Mogens Heignessen, der endnu har noget til gode hos Kongens Undersaatter paa Ferøe, til Sommer maa besøge Ferøe én Gang med et Skib for at indkræve sit Tilgodehavende, dog maa han ikke bruge nogen Handel og Kjøbmandsskab der. N. R. 1, 632.
10. Febr. (—). Til Kapitlet i Ribe. Kongen skrev for nogen Tid siden til dem, at en Kvinde, ved Navn Apolloni, havde klaget over, at Hr. Anders, Sognepræst i Øster Lindet i Huiding Herred, skyldte hende noget af den Rettighed, der efter Ordinansen tilkommer hende efter hendes Husbonde, som var hans Forgænger som Sognepræst, og desuden noget i Henhold til Kontrakt og anden Besked mellem dem, men at Hr. Anders, skønt han af de Raader og gode Mænd, der have været beskikkede til at sidde Retterting i Haderslefhus Len, er dømt til at betale og han af Kapitlet er formanet dertil, dog ikke har villet agte derpaa, hvorfor Kongen befalede Kapitlet at suspendere ham fra Kaldet, indtil han havde betalt hende og rettet sig efter ovennævnte Dom. Da det ikke har frugtet mere hos ham end de tidligere Formaninger og han endnu viser sig trodsig, er Kongen ikke til Sinds mere at bære over med ham, der i sin Stand mere burde give et godt Eksempel paa Lydighed mod Øvrigheden og Retten og Billighed og Kærlighed mod Næsten, og befaler Kapitlet endnu en Gang at paalægge ham inden 8 Dage at betale hvad han skylder Apolloni, men hvis det