Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1584–1588).pdf/909

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

908

1588.

Bæltet, udrustede med alt, og lade de andre Liv- og Orlogsskibe udruste og udlægge paa Strømmene, saaledes som tidligere [26. Jan.] befalet. Orig. 1

5. Marts (Nyborg). Optegnelse om den mellem Kongen og Brødrene Hans og Christoffer Breide til Voergaard paa egne og deres Søster Jomfru Barbara Breides Vegne sluttede Overenskomst, hvorved de sælge Kongen Hovedgaarden Voergaard med Bygning og Ejendom samt alt det tilliggende Gods i Fyrstendømmet Slesvig, som er tilfaldet dem efter deres Forældre og Søskende, saaledes som de af dem udgivne Skødebreve 3 nærmere udvise. Kongen forpligter sig til at betale dem til Omslaget 1589 7000 gl. Dlr. for hver Broderlod og 3500 gl. Dlr. for Søsterlodden og at svare 6 Dlr. af Hundredet i Rente til Omslaget. Godset skulle de straks afstaa til Kronen, men Hovedgaarden Voergaard maa de 2 Brødre beholde til 1. Maj 1588, dog maa de i Mellemtiden intet hugge i Skovene uden Anvisning af den Mand, som Kongen sætter til at have Opsigt dermed. Til 1. Maj skulle de afstaa Gaarden med Bygninger og al Rettighed, dog skal det staa dem frit for at tage deres Husgeraad, Boskab og alt, hvad der ikke er jord- eller nagelfast, med sig. Kongen vil straks give Albret Friis og Caspar Marckdaner, Embedsmænd paa Riberhus og Koldinghus, Ordre til at vurdere Bygningerne paa Voergaard og Ladegaarden dertil og vil siden betale Brødrene den Sum, som nævnte to Mænd vurdere Bygningerne til, hvormed ogsaa Brødrene skulle lade sig nøje. Kongen vil give dem ligesaa meget Rug, som de have saaet til Voergaard. Underskrevet af Hans og Christoffer Breide. J. R. 4, 320.

— Til Albret Friis og Casper Marckedaner, Embedsmænd paa Riberhus og Koldinghus. Da Kongen har afhandlet Brødrene Hans og Christoffer Brede til Vorgaard nævnte deres Fædrenegaard og i denne Handel har bevilget at ville betale dem Bygningen paa Vorgaard og Ladegaarden efter gode Mænds Vurdering, hvormed de have lovet at ville lade sig nøje, skulle ovennævnte med det allerførste begive sig til Vorgaard, besigte Bygningerne baade paa Hovedgaarden og Ladegaarden, vurdere dem, give deres Besigtelse og Vurdering beskreven fra sig under deres Signet og indsende den til Kancelliet. J. T. 3, 243 b. 1 Tr. Nye dsk. Mag. I. 168. 2 Vargaard, Tyrstrup H. 3 Se Kronens Skøder under 4. Marts 1588.