Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1584–1588).pdf/91

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

90

1584.

den did med Skuder, som han selv skal fragte; Tolderne i Helsingør skulle betale Kalken og Fragten. Sk. T. 1, 360 b.

25. Maj (Skanderborg). Stadfæstelse for Hr. Gregers Thomessen, Sognepræst i Veggersløf¹, paa nogen Jord og Enge, som han har fæstet af Manderup Parsberg, medens denne var Lensmand paa Silckeborg; dog forbeholder Kongen sig at tage Jorden og Engene tilbage, hvis han selv vil bruge dem, mod at tilbagebetale Hr. Gregers den udgivne Indfæstning. Udt. i J. R. 3, 649. Til Jacob Seefeld. Da det Stod af Klodde, Foler og Heste, som han har modtaget til Inventarium i Mariagger Kloster, dels er gammelt, dels lidet nyttigt, saa det kun er lidt værdt, har Kongen skænket det til Hospitalerne i Randers og Aarhus, der hver skal have Halvparten deraf. Da der ligeledes findes en Del gammelt Kvæg, Faar og Geder, som heller ikke ere meget værd, skal han sælge alle Køer, Stude, Geder, Faar og andet saadant ringe og udueligt Kvæg og lade Pengene føre til Regnskab. Kongen vil ikke lade de to Mænd i Mariagger, som Hr. Jørgen Lycke har undt noget af Klosterets Jord, beholde denne længere, hvorfor han skal tage den tilbage til Klosteret og slette de to Mænd for den i Jordebogen. J. T. 2, 495 b. K. Meddelelse til samme, der har faaet Ordre til at skaffe nogen Kalk til Kroneborgs Bygning, om, at Kongen nu har Kalk nok dertil, saa han behøver ikke at bestille noget. J. T. 2, 496. K.

26. Maj (—). Til de højlærde ved Universitetet i Kiøpnehafn. Isack Grønbeck, der for nogle Aar siden [28. Maj 1581] fik Brev til dem om at faa et af de 4 Stipendier, som Kongen har stiftet til Studenters Ophold i Udlandet, har nu berettet, at han i Haab om at faa Stipendiet siden har studeret i Udlandet, og anmodet om at faa det, da han formener, at det nu er ledigt eller snart bliver det. Da Kongen i Fundatsen aldeles har henstillet til dem at paase, at det uden Persons Anseelse bliver givet til duelige og lovende Personer, og han ikke ved noget om Isacks Lærdom og Skikkelighed, henstilles Afgørelsen til dem; hvis han er værdig dertil, anmodes de om ved første Lejlighed at lade ham faa Stipendiet, hvis ikke, skulle de erklære sig derom til Kongen, for at han kan 1 Vejerslev, Hovlbjærg H.