99
1588.
anmodet om i Betragtning af hendes Fattigdom at faa det af hendes Husbondes Gods, som er forfaldet til Kronen, skænket til at underholde hendes Børn med. Da hun tillige har tilkendegivet, at hun er hjemsøgt af Sygdom i Øjnene, saa hun af den Grund ikke kan være sig selv, end mindre sine smaa Børn til nogen Gavn, og da Boslodden kun beløber sig til lidt, have de paa den udvalgte Prinses Vegne bevilget, at hun maa beholde, hvad der formedelst hendes Husbondes Forseelse er forbrudt til Kronen af Boslodden eller af Præstegaardens Avl og Tienden; ligeledes have de eftergivet hende de 16 Tdr. Alterhavre, som hun skylder til Slottet. Sk. T. 2, 12.
17. Sept. (Kbhvn.). Miss. fra Regeringsraadet til M. Niels Hvid, Superintendent i Skaane. Margrethe Jørgensdatter har berettet, at hendes Husbonde¹, som var Sognepræst i Rødding Sogn i Fers Herred i Skaane, er kommen til at slaa en anden Mand ihjel og derfor er bleven dømt fra sin Fred, hvorved hun med 5 smaa Børn er kommen i stor Armod, og hun har, da hun desuden er hjemsøgt med Sygdom i Hoved og Øjne, begæret at maatte nyde Naadensaar af Sognet. Da der er Grund til at have Medlidenhed med hende i hendes ulykkelige Stilling, anmodes han om at forhandle saaledes mellem hende og den Person, som bliver kaldet til Sognene, at saadan hendes Elende af kristelig Kærlighed maa blive regnet hende til nogen Trøst og Husvalelse, saaledes som han selv finder kristeligt og billigt. Sk. T. 2, 14.
18. Sept. (—). Miss. fra Regeringsraadet til Johan Svove. Jomfru Ingeborg Bilde til Frøsløf har berettet, at to af hendes Tjenere ere blevne grebne i Vordingborg Len i den Formening, at de have skudt Vildt i Kongens Fredevildtbane, og satte i Fængsel paa Vordingborg Slot, hvor de holdes saa haardt, at det ikke er uden Fare for deres Liv og Sundhed, og hun har derfor begæret, at de mod Borgen maa komme ud, indtil Sagen er bleven afgjort. Hvis de kunne stille ham tilstrækkelig Borgen for, at de ville blive til Stede og, naar Sagen er endelig udført, igen ville indstille sig for Retten, saafremt ikke Forloverne skulle lide Straffen i deres Sted, maa han tage saadan Borgen for dem af gode lovfaste Dannemænd og derefter løslade dem, men skal alligevel forfølge Tiltalen mod dem for Dyreskydningen saa yderligt, som 1 Hans Hansen Graa.