111
1588.
ligere have ligget under Nyborg Slot. Da de trods Kong Frederik II's Befaling¹ til dem om at søge til Møllen ved Nyborg Slot med det Korn, som de skulde have malet, efter Kongens Død og deres Udskillelse fra Nyborg Slot have ført deres Korn andensteds hen for at faa det malet, hvilket har medført, at Mølleren har erklæret ikke at kunne svare sin sædvanlige Landgilde, befales det dem strengelig herefter kun at søge til Møllen ved Nyborg med deres Korn, da de ellers ville blive straffede. F. og Sm. T. 2, 16.
13. Nov. (Kbhvn.). Aab. Brev, hvorved M. Albret Hansen, der var Hofprædikant hos den afdøde Konge og har lovet at ville blive i samme Tjeneste hos Kongen og dennes Moder, faar sin aarlige Løn forhøjet med 100 Dlr. fra sidste Paaske at regne, da han har klaget over, at det falder ham besværligt at bestride sin Husholdning med den Løn, han hidtil har haft; dog gælder dette kun, indtil han kan blive forsørget med et Kanonikat eller andet gejstligt Len. Sj. R. 13, 472 Nyt Forleningsbrev for Hack Ulfstand paa Kallundborg Slot og Len og Seebygaard med tilliggende Avl (ligelydende med Forleningsbrevet af 22. Juli 1588, naar undtages, at der er tilføjet en Bestemmelse om, at han, naar der er Olden, skal have fri Olden i Skovene til Slottets og Seebygaards egne hjemmefødte Svin). Sj. R. 13, 47 b. Miss. fra Regeringsraadet til Jacob Ulfeldt. Det har modtaget hans Skrivelse og deraf set, at han har faaet at vide, at Regeringsraadet skulde have ham fortænkt for det, han har talt med dem i Roskilde, hvormed han dog ingenlunde har villet klage over den afdøde Konge, hvis Død han maaske beklager lige saa højt som nogen anden, ej heller over dem for deres Dom; han har kun villet berette det, fordi han ikke kan vide, naar Gud vil kalde ham, og enhver vilde da huske den Spot og Foragt, der er vist ham, men ikke fra Grunden af kende Aarsagen dertil, og man kunde derfor bagtale (eftersige«) ham for noget, som han aldrig havde tænkt eller var skyldig i. Han havde derfor i en god Mening villet erfare af dem, om det behagede dem, at han lod Aarsagen dertil udgaa, ikke for at justificere sig selv dermed eller beskylde nogen, men kun af ovennævnte Grund, og han havde derfor intet villet gøre, førend han havde hørt deres Betænkning derom; da han saa- 1 13. April 1585. 2 Tr.: Kirkehist. Saml. 3. R. II, 304.
