114
1588.
og at hverken Herredsfogder, Delefogder, Skrivere eller andre blive fri for Skatten, og særlig passe paa, hvor der er Aagerkarle eller Folk, der drive stort Køb, Forprang og Handel med Øksne, Korn eller andet, at de komme til at give Skat efter deres Handel og Formue. Sj. T. 17, 105 b.
— 15. Nov. (Kbhvn.). Miss. til Købstæderne over alt Riget om Udredelse af en almindelig Landehjælp til Brudeskat til Kongens Søstre. Sj. T. 17, 108 b. Orig. (til Odense) i Odense P. A. (Se CCD. II. 525). Postscriptum (Seddel): Naar de have takseret Borgerne og hinanden for Skat, skulle de sende Lensmanden i Lenet klart Mandtal over, hvor højt enhver er sat i Skat, for at han kan føre Tilsyn med, at alt gaar ligeligt til, saa den rige hjælper den fattige. Miss. til de Lensmænd, der have Købstæder i Befaling. Købstæderne have faaet Ordre til at sende dem klare Mandtal over, hvorledes Skatten bliver lagt, og det befales dem at føre Tilsyn med, at enhver bliver takseret efter sin Handel og Formue og ikke efter Vild, Venskab eller Anseelse. Disse Mandtalsregistre skulle de indsende til Renteriet sammen med Mandtallene over Bønderne i Lenene. Hoslagt følger en Seddel med Angivelse af, hvor højt enhver af de Købstæder, de have i Befaling, er takseret. Sj. T. 17, 109 b. Miss. til Frederik Lange og Hermand Juel, Embedsmænd i Tønsberg og Draxholm Len. Da Hack Ulfstand, Embedsmand paa Kallundborg, har berettet, at en stor Del af det Inventarium, han har modtaget paa Kallundborg Slot, er meget gammelt og ødelagt, saa det for største Delen er ubrugeligt, har Kongen bestemt, at det gamle og ubrugelige Boskab skal gives til Hospitalet. De skulle derfor med det første begive sig til Kallundborg Slot, undersøge, hvad Inventarium der findes, og hvad der deraf er brugeligt og hvad ubrugeligt, og optage Register over det ubrugelige, for at Hack Ulfstand derefter kan levere det til Hospitalet, og ligesaa over det brugelige, saa Hack Ulfstand kan vedlægge sit Regnskab begge Registre. Sj. T. 17, 111 b.
— Mageskifte mellem Corvits Viffert, Embedsmand paa Malmøhus, og Kronen. F. og Sm. R. 2, 10. (Se Kr. Sk.). 1 De opregnes alle med deres Købstæder.