118
1588.
sin Betaling hos dem for de 339 Dr., hvormed han har forstrakt deres afdøde Søn og Broder Dirik Qvitzov i Varer og Penge, og som for mere end Aar siden skulde have været betalt. Det befales dem at betale Pengene, for at Dirik Qvitzov ikke mere end andre danske adelige skal blive Genstand for Eftertale, og for at Arent van der Hart ikke skal have Grund til at beklage sig yderligere. F. og Sm. T. 2, 17. Jvfr. 19. April 1588.
19. Nov. (Kbhvn.). Miss. til Fru Birritte Rønnov, Jørgen Qvitzov og deres Medarvinger. Denne Brevviser, Claus Dohaussen, Borger i Brunsvig, har nu atter været hos Kongen med Forskrifter fra fornemme Fyrster udenlands og fra Borgemestre og Raad i Brunsvig angaaende en Sum Penge, som han havde forstrakt deres Søn og Broder, Dirik Qvitzov, med til hans Udrustning og Rejse ind i Frankrig, og hvoraf de have betalt en Del, men nægte at betale Resten, 830 Dlr., til stor Skade for ham, der er bleven tiltalt og tilholden at betale dem, hos hvem han var gaaet i Borgen for Dirik Qvitzov. Da Kong Frederik II tidligere har givet dem alvorligt Paalæg om at betale og de ogsaa siden have givet Claus Dohaussen Forskrivning paa Gælden, havde Kongen ventet, at de havde forekommet videre Klage og deres egen og Dirik Qvitzovs Eftertale og betalt Pengene, men han erfarer nu, at de have afvist Claus Dohaussen og forlangt, at han skulde skaffe Bevis for, at Dirik Qvitzov er død i Frankrig, hvilken Forhaling og Undskyldning er uden Værd, da Dirik Qvitzovs Gæld maa søges i hans Arvegods, enten han saa er levende eller død, og kun kan tjene til at forøge Hovedsummen med Rente, Kost, Tæring og Skadegæld. Da det jo er Dirik Qvitzovs Gæld, hvorfor hans eget Brev og Segl foreligger, og han af god Vilje er bleven hjulpen med Pengene i fremmed Land, og da det ikke alene er til Skam for dem og ham, at hans og deres Breve og Segl ikke ere blevne holdte, men ogsaa vil skade andre adelige, der rejse i Udlandet og ikke ville kunne blive noget betroet i deres Nød, og da Kongen og hans Fader saa ofte ere blevne anmodede af fremmede Fyrster om at hjælpe Claus Dohaussen til hans Betaling, befales det dem en Gang for alle at betale Claus Dohaussen, hvad han har forstrakt Dirik Qvitzov med, saafremt Kongen ikke skal se sig nødsaget til at gribe til andre Midler. F. og Sm. T. 2, 18.
— Gavebrev til Peder Kusk og hans ægte Livsarvinger paa en Gaard i Kolding, som Thomas Smed og hans Livs-
