Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1588–1592).pdf/141

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

136

1589.

villig til at opsætte den, naar han faar Tømmeret, skal Joachim Leist betale ham, hvad der kan tilkomme ham, og kun holde saa meget tilbage, som han skal have for at opsætte Spidsen. Sj. T. 17, 126 b.

10. Febr. (Kbhvn.). Aab. Brev til Indbyggerne i Danmark om, at Kongen og Danmarks Riges Raad have besluttet, at der skal holdes almindelig Herredag i København Hellig Trefoldigheds Søndag, den 25. Maj, hvor Kongen med Danmarks Riges Raad vil sidde Retterting og hjælpe enhver til Lov og Ret. Det befales alle, der ville have Sager for Kongen og Rigets Raad og ikke allerede have udtaget Stævning, om med det første at henvende sig til Kancelliet derom, dog maa ingen Sager indstævnes for Herredagen, som ikke i Forvejen ere paadømte paa Herredsting og Landsting, medmindre det er Sager, der skulle paadømmes af Kongen og Rigets Raad. Sj. T. 17, 1271. Orig. (til Laaland og Falster).

— Miss. til Stiftslensmændene (Albret Friis i Ribe Stift, Manderup Parsberg i Aarhus Stift, Jørgen Skram i Viborg Stift, Ofve Lunge i Vendelbo Stift, Casper Markdaner i Koldinghus Len, Claus Glambek i Skanderborg Len, Niels Parsberg i Sjællands Stift, Jochim Leist i Frederiksborg Len, Giert Rantzau i Kronborg Len, Axel Brahe paa Odensegaard og Laurits Brockenhuus paa Nyborg Slot i Fyen, Corvits Viffert paa Malmøhus i Skaane, Falk Gjøe paa Bornholm, Frederik Hobbe paa Laaland og Niels Friis paa Falster) om at lade det aabne Brev om Herredagen forkynde paa alle Herredsting og i alle Købstæder. Sj. T. 17, 128. Miss. til Landsdommerne (Morits Stygge, Hans Lindenov og Jørgen Friis i Jylland, Morten Brock i Fyen, Anders Dresselberg i Sjælland, Gregers Juel paa Langeland, Rudbeck Pors paa Laaland og Falster, Corvits Viffert i Skaane, Bjørn Knudsen i Sønderhalland, Corvits Lauritsen i Nørrehalland og Jens Kofoid paa Bornholm) om at lade det aabne Brev om Herredagen forkynde paa Landstinget og siden opbevare det. Sj. T. 17. 128 b. Miss. til Rigsraaderne om at møde i København Pinse aften den 17. Maj for sammen med Kongen at høre Sager og dømme paa Herredagen samt raadslaa om Rigets Anliggender. Sj. T. 17, 129. 1 Tr.: Holberg, Danmarks Hist. III. 10 f. (med Dato: 8. Febr.).