144
1589.
fædrene Riges Velfærd i Agt, befales det endnu en Gang baade Lensmænd og andre af Adelen at have deres Folk, Heste og Harnisk, vel stafferede, rede, saa de, naar de en Gang hen paa Sommeren blive tilsagte, kunne møde med dem, hvor det befales, for at lade sig mønstre, og siden holde deres Rustning i god Stand, saa de som ærlige Adelsmænd og tro Undersaatter kunne med al Alvorlighed hjælpe til med at forsvare deres fædrene Rige, hvis noget hastigt og uforvarende skulde komme paa. J. T. 4, 46 b.
11. Marts (Kbhvn.). Miss. til Stiftslensmændene og Landsdommerne om straks at lade skrive Kopier af ovennævnte aabne Brev, sende enhver af de i deres Stift boende Adelsmænd en, saa de kunne rette sig derefter, [og lade Brevet forkynde paa Landstinget]. Udt. i J. T. 4, 47 b.
12. Marts (—). Miss. til Niels Parsberg om at lade slaa 5 Raadyr, der ere bevilgede Fru Anne Hardenbergs Arvinger til hendes Begravelse. Udt. i Sj. T. 17, 134 b.
13. Marts (—). Bestalling for Hr. Christen Stub som Prædikant paa Frederiksborg Slot. Han har lovet at forholde sig tilbørligt baade i Lærdom og Levnet og skal i aarlig Løn, fra 2. Sept. 1588 at regne, have 50 Dlr. og sædvanlig Hofklædning til sig og en Dreng; endvidere skal han have fri Bolig og 10 gl. Dlr. i Kostpenge om Maaneden, alt at udrede af Frederiksborg Slot. Sj. R. 13, 59 b. Aab. Brev, hvorved Kongen i Anledning af Klager fra Slagterne i Roskilde over, at det er tilladt Bønderne i Lenet at sælge fersk Kød i Byen, bevilger, at herefter kun Slagterne i Roskilde maa sælge fersk Kød der, dog skulle de saa ogsaa være forpligtede til altid at holde godt fersk Kød til Salg og sælge det til en rimelig Pris, saafremt de ikke ville have dette Brev forbrudt. Sj. R. 13, 61.
— Aab. Brev om, at Otto N., Slotsfoged paa Frederiksborg, saalænge han bliver i denne Stilling, aarlig skal have følgende Genant af Frederiksborg Slot: 50 Dlr., 17 Al. engelsk Klæde, 12 Al. Foderdug, 10 Al. Sardug, 10 Al. boltet Lærred og Foder og Maal til 2 Heste. Sj. R. 13, 61 b.
— Miss. til Peter Reitz, Niels Parsberg og Hermand Juel om hver straks at sende 40 gamle magre Svin af Affødningen ved Slottet til København for at blive satte paa Fedesti til henimod Pinse; hvis der ikke i Ladegaarden er saa mange Svin, som ere