150
1589.
Lackers Sogne paa Mel i Midfjord i Hole Stift efter Hr. Thoers Død; Superintendenten skal være ham behjælpelig til at faa dem, hvis han kan kendes duelig dertil. Udt. i N. R. 2, 32.
17. Marts (Kbhvn.). Miss. til Lauridts Kruse. Da Hr. Guldbrand Thorlasen, Superintendent paa Island, har begæret en Hole Domkirkes Jord, kaldet Aasgnirse 1, i Videdal til Mageskifte for et Stykke Jord, kaldet Hvam, i Fliotum, hvilke Jorder efter islandsk Vurdering ere vurderede til 55(?) 2 Hundrede hver, skal Lauridts Kruse undersøge Sagen og, hvis Domkirken kan være tjent med Mageskiftet, bringe dette til Udførelse. N. T. 2, 24 b.
18. Marts (—). Aab. Brev om, at Gert Cornelissen von Harlem, Kontrafejer i København, indtil videre aarlig maa faa 30 Dlr. af Rentekammeret til Hjælp til Husleje. Sj. R. 13, 64 b. Miss. til Peter Reidtz om at lade M. Jens i Karbek faa Tiende af Solte Slot og lade ham faa en Slottet tilhørende Jord mod Bevis for, at han har faaet den af Slottets Jord. Sj. T. 17, 139 (Tr. Dsk. KL. II. 459 f.).
— Aab. Brev om, at Caspar Kopmand i Jærnhytten i Helsingborg Len, der har klaget over, at han nu i et Aar ikke har haft noget at smede for Kronen og derfor lider stor Nød med Hustru og Børn, eftersom han heller ikke maa foretage sig noget Arbejde for sig selv, herefter maa arbejde i Smedjen og Hytten for sig selv, naar han intet Arbejde har for Kronen, dog skal han dertil bruge sine egne Kul og sit eget Jærn og holde Smedjen i god Stand, ligesom han ogsaa skal lade sit eget Arbejde fare, naar det befales ham at udføre noget Arbejde for Kronen. Sk. R. 2, 17. Miss. til Stehen Brahe og Corvits Viffert. Da Jørgen Brahe, Embedsmand paa Landskrone, har berettet, at Landskrone Slot er meget bygfældigt baade paa Befæstningen og paa Husene, og har anmodet om, at nogle gode Mænd maa undersøge dets Tilstand, for at der derefter kan bestemmes Midler til dets Istandsættelse, skulle de ved første Lejlighed besigte Slottet, baade Befæstningen og Husene, optegne de Mangler, der findes, og sende Besked til Regeringsraaderne tillige med deres Betænkning om, hvorledes Slottet bedst kan istandsættes og videre Skade forebygges, saa Regeringsraaderne derefter kunne træffe de fornødne Foranstaltninger. Sk. T. 2, 33. 1 Asgeirsaa. 2 Tallet kan ikke læses aldeles sikkert.
