156
1589.
25. Marts (Kbhvn.). Miss. fra Regeringsraadet til Giert Rantzau. Det har modtaget hans Skrivelse, hvori han meddeler, at Nyrup, som Hans Dreier er forlenet med, ikke godt kan undværes fra Slottet [Kronborg]. fordi den ligger saa nær ved Haanden, samt den sendte Fortegnelse over nogle Tiender og Gods, som kunde udlægges Hans Dreier i Stedet. Regeringsraadet kan venligt ikke forholde ham, at da Hans Dreier har tjent Kong Frederik II en meget lang Tid og det er vitterligt, at den afdøde Konge, hvis Gud havde sparet ham, vilde have aflagt Hans Dreier godt for hans Tjeneste, og Hans Dreier derfor med de fleste Rigsraaders Vidende og Samtykke er bleven forlenet¹ med Nyrup, kan Regeringsraadet ikke saa snart forandre denne Forlening, særlig da Hans Dreier ogsaa har erhvervet sig en Forskrift fra Dronningen til Regeringsraadet om, at han maa beholde Nyrup, indtil den udvalgte Konge kommer til sin myndige Alder og selv kan betænke Hans Dreiers tidligere Tjeneste. De give ham derfor selv at betænke, at de ikke godt kunne gøre noget mod Dronningens Begæring, og befale ham at lade Hans Dreier beholde Godset. Sj. T. 17, 142.
— Bestalling for Jens Viiborg som Toldskriver i Nyborg. Han skal i aarlig Løn have 50 gl. Dlr. og maa bruge den Agerjord, som de tidligere Toldskrivere have haft og nu han selv har. F. og Sm. R. 2, 152. Aab. Brev om Forbud mod at bruge ulovlige Havne paa Fyen. F. og Sm. R. 2, 15 b. (Tr.: CCD. II. 530 f.). Miss. til Laurits Brockenhuus om at forkynde og føre godt Tilsyn med Overholdelsen af ovenstaaende Forbud mod Brugen af ulovlige Havne paa Fyen og i Tilfælde af Overtrædelse anholde Skib og Gods og tage Dom derpaa. F. og Sm. T. 2, 50.
— Miss. til Frants Rantzau. Da han har indberettet, at Bønderne i Silkeborg Len ofte anmode om at maatte faa Ildebrændsel, Bygnings-, Hjul- og Vogntømmer i Skovene, saaledes som de fra Arilds Tid have haft, og han ikke uden Kongens Tilladelse har villet bevilge noget, befales det ham at lade Kronens Bønder i Silkeborg Len faa frit Bygningstømmer og andet Tømmer, ligesom de have haft fra Arilds Tid, dog skal det udvises dem af hans Fuldmægtige, for at det kan blive hugget, hvor der sker mindst Skovskade. Udt. i J. T. 4, 51. 1 17. Juli 1588. 2 Tr. Personalhist. Tidsskr. V. 322.
