157
1589.
25. Marts (Kbhvn.). Miss. til Caspar Markdanner. Da Kronens Tjenere i Koldinghus Len have berettet, at de tidligere, naar der ikke var Olden, kun plejede at give 2 Mark for et Brændsvin eller et Faar, medens der nu kræves 3 Mark af dem, befales det ham herefter kun at tage 2 Mark for hvert Brændsvin. Udt. i J. T. 4, 51.
27. Marts (—). Miss. fra Regeringsraadet til Ofve Lunge. Raadet har modtaget hans Skrivelse, hvori han beretter, at det Gods i Hvetbo og Kier Herreder i Vendsyssel, som paa den udvalgte Konges Vegne er udlagt Rigens Admiral Peder Munk til et Tokke, hører til det bedste Gods i Herrederne og er besat med de fornemste Bønder, der bruges til Delefogder, Sognefogder, Sandemænd og andre Bestillinger, til at opbevare Vrag og andet og til at føre Fisk og andet mellem Skagen og Aalborg, saa Godset ikke godt kan undværes fra Aalborghus, hvis Peder Munk kan stilles tilfreds paa andre Steder. Da Peder Munk nu ikke er til Stede, saa de kunne tale med ham derom, anse de det for bedst, at Sagen beror indtil Herredagen; de ville saa imidlertid tale med Peder Munk og til den Tid give Ofve Lunge Besked paa hans Skrivelse. Spørgsmaalet om det Gods, som Fru Kirsten Ulfeldt vil tilholde sig som Afbygger til Kienderupgaard, medens det efter hans Mening slet ikke kan regnes for Afbygger, maa ligeledes staa hen til Herredagen; han skal i Mellemtiden skaffe sig nøje Underretning om dette Gods, naar det er bygget, om Ejendommen, hvorpaa det er bygget, nogensinde har ligget til Kienderupgaard, og hvilke andre Omstændigheder der foreligge, saa han kan give Regeringsraadet udførlig Besked derom. J. T. 4, 51 b. Miss. fra Regeringsraadet til Albret Friis. Raadet har modtaget hans Skrivelse om, at Hans Blomme, Høvedsmand paa Haderslevhus, for nogen Tid siden fra en Borger i Lemvig har taget 6 Øksne, der stod paa Haderslevhuses Gods og vare uddrevne paa ulovlige Toldsteder, uagtet Borgeren med Brev og Segl havde forpligtet sig til at stille Albret Friis paa Kongens Vegne tilfreds for den Told, han havde fordrevet, og siden den Tid endog skal have angrebet nogle flere, som havde drevet Øksne og Kør ud over ulovlige Vadesteder og fordrevet Kongens Told. Da det angaar Kongens og Rigets Rettighed og Højhed, har han begæret Regeringsraadets Betænkning om, hvorledes han skal forholde sig. Da det er en vigtig Sag, der kræver alvorlig Betænkning, og Tiden stærkt nærmer