162
1589.
lavet for den afdøde Konge. Caspar Markdanner skal efterhaanden med Korn eller Penge betale ham, hvad han skal have for Arbejdet, og Kongen har bevilget, at han maa faa 1 Mk., som før gik, for hvert Lod af Hærpukkerne. Da Hertvig Guldsmed desuden har berettet, at der blandt de Dalere, som han har faaet tilstillet til dette Arbejde, har været nogle falske, som indvendig have været fyldte med Messing, saa han ikke har kunnet bruge dem, men har maattet lægge Sølv til af sit eget, har Kongen bevilget, at hver Daler, som har været falsk, og som han kan fremvise Stykkerne af, skal erstattes ham med god Mønt, hvorefter Caspar Markdanner skal rette sig ved Afregningen med ham. J. T. 4, 54.
6. April (Kbhvn.). Aab. Brev om, at Kongen har befalet Gert Rantzau, Embedsmand paa Kronborg, at skaffe en duelig Falkefænger og sende ham til Island med dette Pasbrev enten med Kongens Undersaatters eller Staden Hamborgs Skibe, der have Tilladelse til at handle paa Landet, for der at købe nogle hvide Falke, hvis saadanne kunne faas; Falkefængeren skal betale Falkene med rede Penge og derefter føre dem hid og tilbyde Kongen eller dennes forordnede dem til en rimelig Pris. Det befales alle, der kunne faa fat paa saadanne Falke, at tilbyde Falkefængeren dem til en rimelig Pris, og det paalægges Kongens Fogder, Embedsmænd, Havnefogder, Toldere og andre at være Falkefængeren behjælpelige. N. R. 2, 33 b.
7. April (—). Miss. til Christoffer Valkendorf om, at Prinsen har eftergivet Borgerskabet i Ronneby 2 Aars Byskat af den Byskat, det staar til Restance med. Orig. Udt. i Sj. T. 17, 144 b.
8. April (—). Aab. Brev, hvorved Lodvig Munk til Nørlund, der af Kongen til Mageskifte¹ har faaet Kronens Rettighed i 1 jordegen Bondegaard, kaldet Thulstrup, i Grønderup Sogn i Gislum Herred, som Fru Beate Brahe, Hr. Jørgen Lykkes Enke, har Livsbrev paa, forpligter sig og Arvinger til ikke at befatte sig med Kronens Rettighed af denne Gaard, saalænge Fru Beate lever. J. R. 5, 35.
18. April (—). Miss. til Albret Friis. M. Jens Søfrensen, Kapellan i Kolding, har berettet, at Leheborg Tiende, der er bleven udlagt til Kapellaniet i Kolding i Stedet for Tienden af Nø- 2 1 22. Maj 1589 (se Kr. S.). 2 24. Febr. 1587.