Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1588–1592).pdf/201

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

196

1589.

Genant af Københavns Slot og Kronens Korntiende af Kongens Lyngbye Sogn. Sj. R. 13, 85. (Tr.: KD. II. 439 f.).

22. Juni (Kbhvn.). Aab. Brev om, at M. Morten Hvas, Raadmand i Viborg, hvis Hustrus forrige Mand M. Kield Jul har laant Kong Frederik II 60 Dlr. og 120 Lod Sølv, som Betaling herfor maa faa et under Lessøe strandet Skib, kaldet Svalen, med Skibsredskaber og Ladning. J. R. 5, 72. K.

— Aab. Brev om, at Lodvig Munk til Qvistrup, Embedsmand paa Ørum, deraf Kong Frederik II havde faaet Befaling 1 til at bygge en Bro over Vadestedet Struen i Giemsing Sogn mellem Thy og Vendsyssel eller holde en Pram der, da der er en almindelig Fart derover og det er et farligt Vadested at komme over formedelst Vandets Ebbe og Flod, har berettet, at en saadan Bro eller Pram ikke kan holdes med den Skp. Byg af hver Gaard i Thy, som ved Kong Frederik II's Brev var henlagt dertil. Da Vadestedet er almindelig Vej og det særlig for Bønderne i Thy og Ginding Herred som de nærmest boende er af Betydning, at der bliver lagt Bro derover, har Kongen bestemt, at enhver Mandi Ginding Herred i de næste 3 Aar aarlig skal give 1 »Tindel« Skp. Korn, Rug eller Byg, hvilket Brokorn Lodvig Munk maa oppebære mod Forpligtelse til at bygge en god stærk Bro med stærke Pæle, Tømmer og Egebrædder og med Rækker langs med Siden, saa den vejfarende Mand uden Fare kan komme derover. Det befales derfor alle Bønderne i Ginding Herred, hvem de end tjene, aarlig i de næste 3 Aar hver at levere 1 Skp. Korn til Lodvig Munk eller hans Fuldmægtig. J. R. 5, 72 b. K.

23. Juni (—). Miss. til Peder Gyldenstjerne til Tim, Marsk, Hans Lange til Brenning, Embedsmand paa Lundenes, Tygge Krabbe til Bustrup og Kield Jul til Stubbegaard. Da Lodvig Munk til Qvistrup, Embedsmand paa Ørum, har indberettet, at Sandet har ødelagt en stor Del af Slottets Byer, Gaarde og Ejendom, og at Bønderne derfor klage over ikke at kunne udrede den sædvanlige Landgilde, ligesom han selv ogsaa bliver brøstholden med den Indkomst, hvoraf han skal svare sin Afgift, befales det dem med det første at besigte alt Kronens Gods i Ørum Len, undersøge, hvad der er ødelagt af Sand og i hvor høj Grad det er forringet, og sende Regeringsraaderne Besked derom. J. T. 4, 71. 1 16. Febr. 1578.