226
1589.
men da Bønderne med stor Besværing og Omkostning have ført Sæden i Jorden, mener Raadet, at man ikke nu kan fratage dem Avlen, og beder ham derfor lade dem beholde den i Aar; Raadet vil saa imidlertid undersøge, paa hvilke Vilkaar Avlen er bortfæstet, og siden træffe en Bestemmelse, som han kan være tilfreds med. Dyrevogteren paa Vinnersløfgaard kan han selv forsørge med en anden Bolig i Herredet. Efter hans Anmodning sendes ham en kgl. Befaling til nogle gode Mænd, Morits Stygge og Hans Lindenov, om at besigte Vinnersløfgaards Bygninger og Skovene i Herredet. Med Hensyn til hans Begæring om en Ordre til Frants Rantzau om at levere ham alle de Breve, der angaa Godset i Liusgaaard Herred, for at han kan have dem at forsvare Godset med, kan Raadet ikke forholde ham, at det nærer Betænkelighed ved at lade Kronens Breve paa Slottet [Silkeborg] blive splittede ad og anser det for bedre, at han, naar der skulde blive Trætte paa Godset, anholder hos Frantz Rantzau om at faa Brevene og, hvis denne nærer Betænkeligheder ved at udlevere dem, da henvender sig til Regeringsraadet, der saa vil sørge for, at han faar dem til det Brug. I Anledning af hans Begæring om at faa Præsterne i Herredet i Forsvar for bedre at kunne holde Enighed mellem dem og Bønderne, meddeles ham, at den, der skal have Befalingen over Præsterne, ogsaa skal bortfæste Kirkens og Kronens Tiender, høre Kirkernes Regnskab og føre Tilsyn med Kirkerne, hvilket kun giver Umage og Besvær uden nogen Fortjeneste; de have derfor ment, at han selv hellere vilde være fri derfor, og bestemt, at denne Bestilling skulde blive ved Slottet [Silkeborg]. Vilkaarene med Hensyn til Skovene og Oldengælden kan han se af Forleningsbrevet, som nu formodentlig er tilsendt ham af hans Broder, og Raadet beder ham ikke fortænke det i, at det ikke har kunnet gøre det anderledes, da Skovene der i Herredet have et stort Anseende. Han kan være ganske rolig for, at det Gods, som er forlenet ham, ikke skal blive ham fravendt. Kunne Regeringsraaderne i andre Maader være ham til Tjeneste, ville de altid være villige. J. T. 4,87.
29. Juli (Kbhvn.). Miss. til Morits Stygge til Holbeckgaard og Hans Lindenov til Øtsløf, Landsdommere i Nørrejylland. Da Kongen har forlenet Jørgen Friis til Krastrup, Landsdommer, med Vinnersløfgaard og Kronens Gods i Liusgaard Herred, som hidtil har ligget under Silkeborg Slot, skulle de med det første besigte Vinners-